Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150 1654. 15. Sept. Nr. 7.
gelske Varer skulde erlægges med en bestemt Sum af hvert Skib uden
Specifikaiion af Varerne. Naar denne Sum var betalt, skulde de engelske
Skibe være fri for al Undersøgelse og Ophold. 3. De engelske Købmænd
skulde med Hensgn til Udførsel af Træ og andre Varer fra Norge nyde
de samme Begunstigelser som Nederlænderne og have Tilladelse Ul
uden Tndskrcenkning at udføre Træer af enhver Art og Længde fra
Norge. 3. Der skulde i Traktaten optages et udtrykkeligt Forbud mod,
at den ophævede Gluckstadtertold nogensinde paany blev paalagt engelske
Skibe og Varer. Rosenvinge gjorde herimod gældende: 1. Det engelske
Parlament havde jo netop klaget saa stærkt over, at Kongen ved Redemp
tionstraktaten havde indrømmet Nederlænderne en saadan Belalings
maade af Tolden. Andre havde ogsaa klaget derover, og Kongen havde
saa i 1653 ophævet Redemptionstraktaten, skont det var til stor Skade
for ham. Han kunde derfor ikke tro, at Englænderne vilde opretholde
dette Krav. Han havde heller ikke Fuldmagt Ul at gaa ind paa andet,
end at Tolden i Øresund skulde betales, som man i 165-6 var bleven enig
med Parlamentets Afsendinge om. 3. Nederlændernes Begunstigelser i
Norge grundede sig paa Traktaterne 1655 og 1657, der med Hensyn til
Udførsel af Tømmer gav Nederlænderne de samme Rettigheder som Kon
gens egne Undersaatter, dog undtoges enkelte Træsorter, som ikke en
Gang Kongens egne Undersaatter maatte udføre uden Kongens specielle
Tilladelse. Naar en saadan Begunstigelse var indrømmet Nederlænderne,
skyldtes del, at Danske og Norske i Nederlandene ikke betalte højere Told
i Nederlandene end Nederlænderne seiv. Vilde de Engelske indrømme
Kongens Undersaatter det samme i England og de derunder hørende
Lande, kunde det samme indrømmes Englænderne i Danmark og Norge;
i modsat Fald kunde man helt udelade Artiklen. 3. Da Glåckstadter
tolden forlængst var ophævet ved en offentlig Traktat, forekom det Rosen
vinge overflødigt at træffe yderligere Bestemmelser for Fremtiden 1.
Der opsattes derefter Udkast til en Traktat af begge Parter. Disse
afveg dog endnu fra hinanden i nogle enkelte Punkter. Art. 5 i det en
gelske Udkast forbød begge Parter at modtage Oprørere mod og Fjender
af den anden Part i deres Lande, medens Rosenvinge vilde have Artik
len mildnet noget. Ordet »Fjender burde udgaa og Artiklen iøvrigt
indskrænkes Ul, at den ene Part ikke maatte yde Oprørere. mod den an
den Part nogen Understøttelse. Ligeledes vilde Rosenvinge ikke gaa ind
paa de Engelskes Fordring om Ligestilling med Nederlænderne i Norge.
(Art. 6), paa Fordringen om Optagelse i Traktaten af et Forbud mod
Gluckstadtertolden (Art. 11) og paa den engelske Fordring om at maatte
udføre al Slags Tømmer fra Norge (Art. 12). Begge Koncepier sendtes
1 Rosenvinges Indlæg ’ t> 1654 (Holl. C. P
. Charisius. Acta publ. Engelske
1654).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
