Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
263
1658. 12. Maj.
Nr. 15.
mæssigt tilkommende Hertugen, den anden Halvdel som Erstatning for
det Tab, som Hertugen havde lidt ved, at den danske Konge lige fra
Hertug Adolfs Død 1586 alene havde oppebaaret hele Indkomsten deraf.
Endvidere forlangte han Ophævelse af Fællesregeringen og Suverænitet
for Hertugen, uden dog, som han skrev, nærmere at gaa ind paa disse
Spørgsmaal, da baade de svenske Gesandter og den franske Gesandt Ter
lon havde meddelt ham, at den danske Konge var villig til at gaa ind
paa disse 3 Punkter 1. Endvidere krævede han, at Kongen og Hertugen
i Forening skulde føre Højheden over Utersen Kloster, da det hørte un
der Fællesregeringen, medens den danske Konge siden sin Erhvervelse af
Pinneberg havde paastaaet, at det hørte til dette Grevskab. Ligeledes
bragte han den tidligere omtalte Peræqvationssag paa Bane, og til Slut
forlangte han en Erstatning for den Skade, Hertugen havde lidt ved
Krigen, og Garanti for, at Hertugen ikke i Fremtiden blev fortrædiget.
Da de danske Kommissærer den 1. Marts refste til København og
Karl Gustav Dagen efter til Frederiksborg til el personligt Møde med
Frederik III, stod Forhandlingerne foreløbig stille. Det havde først været
Karl Gustavs Mening, at Moltke skulde følge med til Frederiksborg, men
da han ikke havde Kreditiv med sig til Frederik III, maatte det opgives.
Han skulde derfor foreløbig blive i Roskilde, indtil Sten Bjelke, der var
refst over til Skaane, kom iilbage til København, hvor Forhandlingen om
Overenskomsten med Hertugen af Gottorp saa skulde føres sammen med
Forhandlingerne om en Alliance mellem Danmark og Sverrig.
Forhandlingerne i København aabnedes den 24. Marts. Da Frede
rik III for enhver Pris vilde undgaa Korfits Ulfeldt som svensk Under
handler, havde han paa Frederiksborg faael Karl Gustav til at love at
sætte en anden i hans Sted. Det blev Statssekretær Peter Julius Coyet,
el Bgtte, der ikke var til Gavn for Danmark, da Coyet var meget dansk
fjendtlig. Den 21. Marts var den egentlige Leder af den gottorpske Poli
tik, Kansleren Johan Adolf Kielman, kommet til København med Kredi
tiv og Fuldmagt for ham og Moltke som gottorpske Befuldmægtigede.
Det varslede ikke godt for Forhandlingerne, at det ved Avdiensen hos
Kongen den 24. Marts var Generalkrigskommissær Frederik Ahlefeldt til
Søgaard, den mest energiske og bestemte Modsiander af de gottorpske
Fordringer, der svarede paa Kielmans Tale og udtalte, at man efter
Afslutningen af Freden med Sverrig ikke havde troet, al man nu skulde
besværes med Fordringer fra Hertugens Side. Del var ogsaa ham, der
sammen med Rigsraad Henrik Rantzau 26. Marts udnævntes Ul at for
1 Da Moltke efter Gersdorffs Benægtelse af, at have lovet Hertugen de
nævnte 3 Punkter, henvendte sig til Terlon, erklærede denne, at det heller
ikke var de danske Kommissærer, der havde lovet det, men Kong Frederik III
seiv havde erklæret sig villig til at gaa ind paa dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
