Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 1.
1665. 29. April. 19
hemmelige Alliancetraktat, som del var Meningen at slutte, endnu mindre
om det Løfte, som Frederik III tidligere mundtlig havde givet Talbot om
at ville slutte sig ligesaa nøje til England som Sverrig havde gjort. Det
bebrejdedes stærkt Talbot, at han var gaaet for vidt, og flere af Raadet
fraraadede Kongen at ratificere den hemmelige Årlikel, førend man havde
set, hvad Kongen af Danmark vilde gøre for at fortjene en saadan Ga
ranti. De fandt det ogsaa i høj Grad underligt, at England skulde for
pligte sig til ikke at slutte Fred med Generalstaterne, medmindre disse
opfyIdle den danske Konges Fordringer, naar denne stadig vedblev at
staa iet godt Forhold til Nederlandene. Talbot maatte derfor have en
skriftlig Erklæring angaaende Kongens mundtlige Løfte om at ville for
binde sig ligesaa stærkt med England, som Sverrig havde gjort, og en
Erklæring om, at Danmark vilde slutte en Traktat med England og Sver
rig hl Hævdelse af Handelens Frihed paa Østersøen. Skulde Sverrig mod
Forventning skille sig ud og slutte sig til Nederlandene, skulde den hem
melige Artikels Bestemmelser om engelsk Hjælp til Danmark anvendes
mod dei. Del var nu det rette Øjeblik for Danmark til at befri sig for
de skadelige Traklater med Nederlandene. For at kunne gøre det med
større Honnør, kunde Frederik III af den nederlandske Ambassadør kræve
en kategorisk Erklæring om fuldstændig Tilfredsstillelse af sine Fordrin
ger til Nederlandene, da han i modsat Fald ikke kunde holde sin Traktat
med dem. En saadan kunde Amerongen sikkert ikke give,og Frederik III
havde da en Grund til at bryde Forbindelsen. Det var fuldkommen
med Æren og sunde Statsmaksimer, at Kongen nu benytiede
den gunstige Lejlighed Ul at erobre sine Rettigheder tilbage, da Neder
lænderne havde benyttet sig af en lignende for dem gunstig Lejlighed til
al bemægtige sig dem. Han mente dog, at man foreløbig skulde for
handlevenskabeligt med den nederlandske Ambassadør, da der om meget
’orl Tid vilde foreligge en særdeles gunstig Lejlighed for Frederik III
a/ skaffe sig Erstatning for alle de Tab, som Nederlænderne havde
adet ham lide. En stor hollandsk Handelsftaade med Ladning til flere
Hilhoners Værdi var paa Vejen hjem fra Ostindien og maatte i næste
ilaaned eller noget senerejor at andslippe den engelske Krigsflaade, soge
md hl en norsk Havn, da det var den eneste Kyst, som den kunde redde
sig md til. Talbot foreslog nu, at Frederik III skulde bemægtige sig den;
mente han ikke at være stærk nok dertil, vilde Talbot sørge for, at nogle
engelske Fregatter kom Ul Stede for at hjælpe ham. Begge Konger skulde
saa dele Byttet hge mellem sig, da der var nok til dem begge. Talbot
joi eslog, ai man nu skulde afslulte den snævrere Alliance, men foreløbig
holde den strængt hemmelig. Frederik III skulde give Talbot Bemyn
digelse Ul at forelægge Planen om Erobringen af den nederlandske Ostin
dieflaade i England, og saasnart man var bleven enig herom, skulde Dan
mark erklære sig aabenlyst mod Nederlandene, der saa ikke vilde have
Tut hl ai avertere deres Flaade og dirigere den andenstedshen. Talbot
slutiede sin Memoire med: Dolus an virtas, guis in hoste reguirat.
I Anledning af denne Memoire havde Hannibal Sehested og Kri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
