Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28 1665. 29. April. Nr. 1.
retfærdig Deling af Bytiet. Klavs Ahlefeldt skulde senesl 2. Aug. Kl. 7
Morgen opfordre Nederlænderne til at overgive sig, og hvis disse ikke
havde givet Svar inden Kl. 9, skulde Englænderne have Tilladelse til at
angribe. Klavs Ahlefeldt erklærede straks, at han endnu ikke havde mod
tagel nogensomhelst Ordrer fra København, og anmodede indtrængende
om, at Angrebet maatle blive opsat til den 6. Aug , da han mente, at han
inden den Tid vilde have modtaget de nødvendige Ordrer. I Løbet
af Natten mellem den 1. og 2. Aug. lagde de engelske Krigsskibe sig i
Angrebsstilling i Havnen, og i et afholdt Krigsraad paa Flaaden beslutte
des al skride til Angreb næste Dag, da saadanne Forelagender helst
maaite udføres straks. Den nederlandske Orlogsflaade kunde komme til,
og ved en Udsættelse fik Besælningen paa de nederlandske Skibe ogsaa
Tid Ul at sætte sig til Modværge. Ahlefeldt søgie at faa Angrebet udsat
i alt Fald til 4-. Aug., men Englænderne, der mente, at de seiv var stærke
nok til al udføre det, og maaske ogsaa mente, at Ahlefeldts Vægring
hørte med til Komedien, begyndte Angrebet den 2. Aug. om Morgenen.
Nederlænderne satte sig kraftigt til Modværge, og da Itden fra de engelske
Skibe anrettede Skade i Byen, gav Klavs Ahlefeldt Ordre til at fyre paa
de engelske Skibe. Efter halvfjerde Times Kamp maatte Englænderne
Irække sig lilbage med betydelige Tab, og den engelske Flaade lagde sig
derefter for Anker ved Herlø. Den 6. Aug. ankom Kong Frederik IITs
Ordrer af 23. Juli Ul Klavs Ahlefeldt, og denne sendte derefter 7. Aug.
Jens Toller ud til den engelske Flaade for at overlevere den engelske Ad
miral Talbots Brev til ham og faa aflall en Samtale enten med Admiral
Teddiman eller Thomas Clifford, der var ombord paa den engelske Flaade.
Sidstnævnte kom ogsaa i al Hemmelighed, for at Nederlænderne ikke
skulde mærke noget, til Bergen den 8. Aug., og efter nogen Forhandling
blev han og Klavs Ahlefeldt enige om, al der skulde fmde et nyt Angreb
Sted. Fra engelsk Side forlangtes først, at Ahlefeldt skulde hjælpe til
med at angribe de nederlandske Skibe, men det afslog denne bestemt.
Han vilde kun se gennem Fingre med Angrebet og forbeholde sig for et
Syns Skyld at fyre paa de engelske Skibe, dog uden ai gøre dem nogen
Skade. Der opsattes ogsaa en Overenskomst 1 om Angrebet og Delingen
af Byttet, men da Clifford kom iilbage Ul Admiral Teddiman med den,
mente denne ikke med Held ai kunne forelage ei nyt Angreb, da Ahle
feldt havde forlangt, at de engelske Skibe kun maatte gaa et vist Stykke
ind i Havnen og ikke maatte landsætte Tropper for at komme bag paa
de nederlandske Skibe. Han meddelte derfor 9. Aug. Ahlefeldt, at An
grebet maatte opsæties til en mere belejlig Tid og at han seiv vilde for
ene sig med den engelske Hovedflaade*.
1 Becker, anf. St. II. 458 f. 2 Kl. Ahlefeldt t. Fr. III 8/s, 10/s 1665
(Engl. Acta S. 170 f.). Om Kampen i Bergen jvfr. iøvrigt Becker anf. St. II.
419—32 (Talbots Beretning), 459—66 (Jens Tollers Beretning), 466—70 (Thomas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
