Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
315
Nr. 17. 1670. 11. Juli.
Den af Gyldenløve slaitede Traktat vandt dog ingenlunde udelt Bi
fald i København, særlig synes Kristoffer Ggbel at have kritiseret den,
som Gyldenløve senere mente af Jalousi mod ham. Særlig var man
misfornøjet med den i Artikel 7 af Englænderne paany tilføjede Slutning:
quod vicissim etc., der, som ovenfor nævnt, var udeladt i det Gyldenløve
medgivne Udkast. Man mente, at Englænderne derefler vilde kunne sejle
til Bergen og andre forbudte Steder til Skade for de Privilegier, der var
givne Kongens Undersaatler. I Ralifikationen 1 18. Jan. 1670 indsattes
derfor i Slutningen foran nprohibitis« et »non«- Ogsaa andre Artikler
ansaas for stridende mod de Privilegier, der var givne forskellige Byer.
Gyldenløve, der paa sin Tilbagerejse i Nederlandene havde faaet Med
delelse om disse Betænkeligheder og Ordre 2 til ai vende iilbage til Eng
land for at indlede Forhandlinger om en Afhjælpning af Manglerne,
mente, at det let kunde lade sig gøre ved en Tilføjelse om, at alle disse
Artikler ikke maatte være til Skade for Sallkompagniels Privilegier og
for de Privilegier, som var givet danske Byer efter 1660 3. Han vilde
trods de store Udgifter være bleven i England, indtil Ratiftkationerne var
udvekslede, hvis han ikke havde faaet Ordre til at vende hjem, saasnart
Forhandlingerne var sluttede i.
Legationssekretær Schrøder sendles derefter til Gyldenløve med Ra
tifkaiionen med den foretagne Tilføjelse og en Specifikation over de Punk
tert Traktaten, som man maatte kræve nærmere forklaret i en Tillægsaki5,
der skulde have samme Kraft som Traktaten: Art. 3 skulde forstaas saa
ledes, at Parterne heller ikke, hverken direkte eller indirekte, maatte under
støtte hinandens Fjender med -opecunia« eller y>commeatus«. Da Art. 9
stred mod de danske Love om Varer, som fra fremmedes Lagre og Op
bevaringssteder indførtes paa et eller andet Sted, skulde den engelske
Konges Undersaatler nok have Lov til at leje saadanne Lagre og Opbe
varingssteder, men maatte ikke seiv eje dem, og der maatte overhovedet
ikke ske noget, som kunde være til Skade for hvert Steds Privilegier.
Art. 13 skulde kun gælde, saalænge som det var tilladt Byen Helsingør
ai udleje Lagre og Opbevaringssteder til fremmede til Opmagasinering
af deres Varer, og saalænge Nederlænderne og andre fremmede nød det
samme Privilegium. Da Art. 17 stred mod visse Stæders Privilegier og
mod de af forskellige Undersaatler stiftede Selskaber, skulde Artiklen for
slaas saaledes, at den kun skulde gælde, hvis den ikke var til Afbræk
for eller stred mod de nævnte Steders Privilegier og Rettigheder. Art. 15
1 Orig. Paa Pergament med Kong Frederik IIFs vedhængende Segl. 2 Fr.
III t. Gyldenløve n/i 1670 (Ausl. Reg.). 3 Rei. fra Gyldenløve 1h 1670 (Engl.
B). 4 Ordre 2/io 1669 (Ausl. Reg.). D Projekt dertil (med Paaskrift bagpaa af
P. Schumacher: Projecten, som vi vilde hafve haft de af Statholder Guldenlev
sluttede Tractater siden forandret; skeede dog icke) (Engl. A II. Akt. vedr. Trakt.
11. Juli 1670).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
