Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54 1677. 13./23. Marts. Nr. 4.
svceret sig stærkt over de separate Forhandlinger, der efter Meddelelser
fra København skulde føres mellem Danmark og Munster; Heespen fandt
i det hele ikke mere den Imødekommenhed, som de månslerske Afsen
dinge havde visl i Bremen, og beklagede sig derover. Medens man der
havde gjort et ædelmodigt Tilbud, stillede man nu rel urimelige Betin
gelser, der vilde gore Hjælpen ganske unyttig. Bispen vilde dog ikke
mildne sine Belingelser. Hvis han stillede ei Hjælpekorps paa 5000 Md.,
hvilke Kvarlerer kunde han saa regne paa al faa, dels af dem, der var
anviste Danmark af Kejseren, dels i Kongens egne Lande? Til Rekru
iering og Montering af disse Folk forlangte han 772 Dir. for hver Fod
soldat (3000); 25 Dir. for hver Rytter (1500) og 15 Dir. for hver Dragon
(500), ialt 67,500 Rdlr. Heraf vilde han tåge 12,000 Rdlr. paa Ostfries
land, 15,000 Rdlr. paa Bremen og 40,500 Rdlr. paa Lybæk. men anloges
de kejserlige Assignationer ikke af disse, skulde Kongen hæfle for dem.
Der skulde skuffes Kvarterer til disse Tropper i mindst 4- Maaneder til
Rekrutering og Forfriskning, enten i de af Kejseren i Tyskland anviste
Kvarlerer eller i Kongens egne Lande. Fodfolket maaite ikke forlade
tysk Grund. Biskoppen gjorde ogsaa opmærksom paa, at han ikke vilde
kunne holde, hvad han havde lovet, hvis der blev Strid om hans Kvar
lerer i Ostfriesland. Heespen protesterede slærkt mod disse haarde For
dringer, der afveg saa stærkt fra det i Bremen i Udsigt stillede. Navnlig
beklagede han sig over, at man nu kun vilde stille 3000 Fodfolk, og at
disse ikke maatle bruges i Skaane. Kongen kunde heller ikke give de
munsterske Tropper Kvarlerer i sine egne Lande. Bispen erklærede, at
Kvarterer maaite han have. Han havde ikke saa stor en Styrke samlet,
men skulde først til at samle den. Han maatte derfor have Kvarterer til
at komplettere Kompagnierne i, særlig da Tropperne jo ogsaa først skulde
bruges til Maj. Heespen fik af Forhandlingerne nu nærmesi det Indtryk,
al Bispen gjorde Betingelserne saa haarde for at slippe fra sine Løfter
i Bremen, da han ikke vilde være forpligtet til at yde Hjælpen, hvis han
seiv skulde komme i Strid med Generalstaterne i Ostfriesland. Angaaende
Kvartererne kunde man heller ikke naa til nogen Enighed. Bispen vilde
antage Vierlandene, Stifterne Lybæk, Schwerin og Ratzeburg og den got
torpske Del af Holsten, hvis det kunde ordnes med Brunsvig-Lyneborg,
til hvem de var anviste af Kejseren. Kvarterer i Bremen vilde han der
imod ikke have, da Brunsvig-Lyneborg nu havde disse, og han ikke vilde
have Strid med denne Magt. Zur Muhlen foreslog ogsaa, at der foruden
Overenskomsten om Hjælpen skulde sluttes et Slags Forbund, hvorved
begge Parter forpligtede sig til at forsvare hinandens Lande. Heespen
erklærede, at Kongen heller ikke vilde være utilbøjelig til et saadant, nåar
Munster stillede rimelige Belingelser for Hjælpen og Delingen af Bremen
blev foretaget 1.
1 Rel. fra Heespen */i, 7i, 10/i 1677 (Bremen B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
