Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256 1679. 23. Aug./2. Sept. Nr. 16.
han og Just Høg fik lidt senere Ordre til at meddele de Ållieredes Mi
nistre Gjøes Sendelse. Denne havde dog kim til Hensigl at sondere
Frankrigs Mening med Hensyn til Freden med Sverrig. Hvis de Allierede
vilde slaa fast sammen og med al Magi hjælpe hinanden til at faa en
bedre Fred end den af Frankrig foreslaaede, vilde Kongen ikke svigte og
hellere risikere alt end antage de ydmygende Fredsvilkaar1. Baade Just
Høg og Markus Gjøe fik ogsaa Ordre til at gaa meget forsigligt frem i
deres Samtaler med de franske Minislre og ikke indlade sig paa Enkelt
heder, hvis de mærkede, at Kongen ikke kunde vente sig nogen Imøde
kommenhed fra Kongen af Frankrigs Side med Hensyn Ul Betingelserne
for Freden med Sverrig 2. Da Udfaldel af Markus Gjøs Sendelse til Pa
ris var højst usikkert, arbejdede Christian V samtidig ivrigi for ai faa
den snævrere Alliance mellem ham, Kurfyrsten af Brandenborg, Hertu
gerne af Celle og Wolfenbuttel og Biskoppen af Munster afsluttel og at
faa Kejseren Ul at tiltræde den, da man saa formentlig ikke behøvede at
opgive Kampen, seiv om Nederlandene faldt fra s.
Den 12. Juni havde Provinsen Hollands Staler og Generalstalerne
vedtaget at antage de franske Fredsbetingeiser, sendt Ludvig XIV Med
delelse derom og givet deres Gesandter i Nimwegen Ordre til at slutte
Freden inden den af Frankrig fastsatte Frist, 20. Juni, men uformodet
opkom der nu Vanskeligheder, idet Ludvig XIV 30. Juni lod sine Gesand
ter i Nimwegen erklære, at han ikke vilde rømme Maestricht og de Byer
og Fæstninger, som han skulde tilbagegive Ul Spanien, førend Sverrig
havde faaet fuldstændig Satisfaktion. Delte syntes en Tid at skulle bringe
Freden mellem Nederlandene og Frankrig til at strande og muligvis faa
England Ul at slutte sig til Frankrigs Modstandere. De nordlige Allierede
begyndle al fatle nyt Mod, særlig da der 16. Juli slutiedes en ny Traktat
mellem England og Nederlandene, hvorved de enedes om at give Frank
rig en Frist paa lb Dage Ul Antagelse af Fredsbetingelserne. Skeie det
ikke, vilde de i Forening erklære Frankrig Krig og fortsætte denne, ind
til den pyrenæiske Fred var genopreltet. Karl II ønskede dog ligesaa
lidt nu som tidligere Krig med Frankrig, og de engelske og franske Mi
nislre i Nimwegen fik de svenske Gesandter sammesteds til paa egen
Haand at afgive en Erklæring 17. Juli om. at Kongen af Sverrig ikke
vilde modsætte sig Rømningen af Byerne og Fæstningerne i Flandern,
da han følte sig forvisset om, at Kongen af Frankrig havde andre Mid
ler til at hjælpe Sverrig. Ludvig XIV lovede derefler, efter nogen Mod
stand, at rømme Byerne og Fæstningerne i Flandern, og Separatfreden
mellem Frankrig og Nederlandene kunde nu sluttes 31. JulillO. Aug.
1678.
1 Chr. Vt. M. Gjøe og Just Høg ls/e 1678, t. Meyercrone S8/«, t. Just Høg
og S. Petkum 2G U, t. Liliencron i Wien 26/6 1678 (Geh. Reg.). 2 Chr. V. t.
M. Gjøe og Just Høg 27e 1678 (Geh. Reg.). 3 Instruks f. G. Buchwaldt t.
Kurf. af Brandenborg %h 1678 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
