Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
464 1680. 12. Nov. Nr. 25.
var talt nogei om den oldenborgske Successionssag og om Hertugens Ret
til Stadt- og Butjadingerland, i hvilke Spørgsmaal Hertugen havde venlet
Frankrigs Støtte, da jo som bekendt Rigshofraadets Dom i den olden
borgske Successionssag var Prisen for Danmarks Brud med Sverrig. De
gamle Unioner var bekræftede i Traktaten i København, og Spørgsmaa
lene om den oldenborgske Successionssag og Stadt- og Butjadingerland
kunde ikke drages ind under denne Forhandling. Havde Danmark uden
Ret usurperet Stadt- og Butjadingerland, skulde Hertugen efter Separat
artiklen ogsaa restitueres i sin Ret her 1.
Uteken og Greiffencrantz mente dog, at Hertugen trods disse Mang
ler burde antage Separatartiklen, da der næppe kunde opnaas bedre Be
tingelser. Det vilde være afhængigt af Frankrigs, Sverrigs og Englands
Holdning. Af Frankrig kunde man øjensynlig ikke vente mert, tvært
imod maatte man være forberedt paa, at det, hvis Hertugen forkastede
Arliklen, helt vilde slaa Haanden af ham. Sverrig havde maaske nok
Lyst til at skaffe Hertugen bedre Betingelser, men næppe Evnen dertil,
og fra England kunde der kun ventes smukke Ord. Hertugen fik jo og
saa sine Lande og sin Suverænitet tilbage. At Danmark ikke vilde ud
veksle nogen Ratifikalion med Hertugen betød ret beset heller ikke saa
meget. Sikkerheden for Hertugen bestod i Frankrigs og Sverrigs Garanti
og Hertugens egne Kræfler. Man kunde gaa ud fra, at Danmark vilde
bryde seiv de helligste Eder og Traklater, nåar det fandt Lejligheden
gunstig dertil. Nåar Hertugen ikke ralificerede, kunde han ogsaa siden
hævde, at hans Fordring paa Satisfaktion stadig stod aaben 2.
Pomponne havde straks efter Fredens Afslulning meddelt Hertugen,
ai han ved denne var restitueret i sine tidligere Rettigheder efter den
westfalske Fred og Fredene i Roskilde og København, og at Ratifikalio
nen af Freden og Separatartiklen angaaende Hertugen vilde blive sendt
til Feuquiéres i Lund, der skulde foretage Udvekslingen med Danmark
og straks give Hertugen Underretning derom, nåar han havde modtaget
den danske Ratifikation*. Der opslod dog nu nogen Misstemning ved
det franske Hof mod Hertugen, da hans Repræsenianler ikke straks paa
hans Vegne takkede for den istandbragte Restitution, hvilket baade Lud
vig XIV og Pomponne betragtede som en slor Utaknemmelighed, da Frank
rig i Virkeligheden havde gjort mere for Hertugen, end del var forpligtet
til, og siet ikke havde tåget noget Hensyn til Danmark, skønt Frankrig
godt kunde have Nytte af dette Land. Det hjalp ikke, at Ulcken vilde
undskylde sig med, at de ikke godt kunde lakke, før de havde hørt nær
mere fra Hertugen, da flere Ting i Arliklen var betænkelige for denne.
1 Ulcken og Greiffencrantz t. Hert. Chr. Albrecht zh (n. St.) 1679 (Gott.
Arch. Fase. 393). 2 Ulcken og Greiffencrantz t. Hert. Chr. Albr. 8/s (n. St.)
3 Pomponne t. Hert. Chr. Albr. 7» (n. St.)
1679 (Gott. Arch. Fase. 393).
1679 (Gott. Arch. Fase. 393).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
