Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 25. 473
1680. 12. Nov.
Det vilde let helt sprcenge denne, og man vilde saa i Frankrig give Gol
torp Skylden derfor. Martangis var enig med dem heri og mente, at
man for at undgaa den vanskelige Likvidation skulde tilbyde en bestemt
Sum for det hele. Den 14. Jan. havde de gottorpske Kommissærer en
Konferenee med Reventlov og Støcken, der forelagde dem en Opgørelse,
hvorefter Restancerne beløb sig til 918,837 Rdlr., og bad dem udtale sig
om en bestemt Sum. De gottorpske Kommissærer gjorde herimod gæl
dende, at efter deres Mening skyldte de ikke noget, men havde tværlimod
en Del til gode. De danske Kommissærer erklærede bestemt, at det her
kun drejede sig om en Likvidation efter de overgivne Regninger. Paa
en Diskussion om, hvorvidt Hertugen overhovedet var noget skyldig,
kunde de ikke indlade sig. Da Likvidaiionen vilde give Anledning lii
en hel Række Stridigheder, foreslog de paany Gottorperne at afgøre det
hele med en bestemt Sum. Reventlov lod forståa, at denne i alt Fald
ikke kunde være under 300,000 Rdlr., at betale dels med Penge, dels
med Land 1.
Martangis trængte nu paany ind paa Frederik Ahlefeldt for at faa
Frankrigs Mægling i Striden antaget og udtalte sin Forundring over, at
man ikke med Tak log mod Ludvig XIVs Tilbud om Mægling; alle
andre Fyrsler i Europa var ellers glade, nåar Kongen af Frankrig vilde
hjælpe dem til at bilægge deres Stridigheder i Venskabelighed. Da Ahle
feldt sagde, at det i saadanne Tilfælde var Skik i Danmark, at vedkom
mende Gesandt indgav en skriftlig Memoire, indgav Martangis 23. Jan.
en saadan 2, hvori han efter sin Konges Ordre tilbod sin Mægling, for at
Sagen kunde blive ordnet og Freden blive fuldstændig udført. ’ I Chri
stian V’s Resolution herpaa Dagen efter" hæftede man sig særlig ved den
sidste Passus. Christian V erklærede, at han ikke vilde have haft Be
tænkelighed ved at antage Frankrigs Mægling i Kontributionssagen, hvis
man ikke fra fransk Side, som Memoiren viste, havde gjort gældende, al
Freden ikke var udført, saalænge Sagen om Konlributionsrestancerne
ikke var bragt i Orden. Da Ludvig XIV til Meyercrone kun havde stillet
Fordring om, at Kongens Tropper skulde trækkes tilbage fra Hertugens
Lande, mente Christian V ved at have gjort delte fuldstændig at have
udført Freden. Den nuværende Forhandling drejede sig kun om Beta
ling af skyldige Kontributioner, som Frankrig i lignende Tilfælde ogsaa
krævede, og i en saa klar indre Sag burde fremmed Mægling ikke finde
Sted. Martangis var megel misfornøjel med Kongens Svar, som han er
klærede at have Betænkelighed ved at rapportere hjem. Da man havde
stødt sig over Udtrykket om Udførelsen af Freden, var han villig Ul at
mdgive en anden Memoire, hvori det udelodes. Ahlefeldt lovede at fore
1 Chr. Albr. t. J. Ahlefeldt og Wedderkop Vi, 10/’i 1680; Rel. fra J. Ahle
feldt og Wedderkop 18/i, »/i, 2% 1680. « Orig. (Frankrig A II).
s Geh. Reg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
