Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250 1684. 20./30. Maj. Nr. 11.
angreb de Ållierede, da at anse det for Forbundstilfælde. Seiv om Frank
ri9 gjorde Vanskeligheder med Hensgn til Garanti for Erobringerne og
Betaling af Aktionssnbsidier, burde man dog ikke opgive Sagen. En Slil
stand mellem Riget og Frankrig kunde heller ikke hindre Udførelsen, da
de nordiske Sager ikke var optagne deri. Nogen Grand til at frggle for,
at Kejseren eller Nederlandene skulde blande sig i Sagen, var der ikke 1.
Der synes paa Gottorp al have været nogen Strid mellem Christian
V’s Raadgivere, navnlig mellem den fredsvenlige Fr. Ahlefeldl og den
mere krigslgslne Konrad Reventlov, der særlig havde Kongens Øre.
Ahlefeldl holdt slærkl paa, at man maatte sikre sig Frankrigs Stolte og
Billigelse, for man indlod sig paa el saa farligt Foretagende. Elan gik
ogsaa, skønl Christian V personlig sikkert havde størst Lyst til at folge
Reventlov, af med Sejren, og Meinders véd endog al beretle, at Revent
lov faldl i Unaade og kun blev laget til Naade igen paa Ahlefeldls
Forbøn 2.
Da Christian V trods sine Ministres Ønske ikke vilde forlænge sit
Ophold paa Gotlorp, men straks rejse tilbage til København, havde man
fra dansk Side helst set de kommende Forhandlinger forlagt hertil, men
det vilde man fra brandenborgsk og brunsvig-lyreborgsk Side ikke gaa
ind paa. Christian V bestemte da, at Frederik Ahlefeldl, der af private
Grunde foreløhig vilde blive i Herlugdømmerne, skulde føre Forhandlin
gerne fra dansk Side. Meinders foreslog som Forhandlingssted Hamborg,
men da det vilde vække for stor Opsigt, at Slorkansler Ahlefeldl kom
hertil, og Sverrig ogsaa havde mange Venner og Spioner dér, blev man
tilsidst enig om at holde Sammenkomsterne i Rzehoe.
Inden Forhandlingerne aabnedes, var Forholdene dog blevne i høj
Grad forandrede ved, al man i Regensburg var bleven enig om Stilstan
den mellem Riget og Frankrig. Efler Kurfyrsfens Mening maatte man
nu være særlig forsigtig, da Kejseren og andre Stænder i Riget let kunde
sætte sig imod de Allieredes Planer og hjælpe Sverrig. For at være no
genlunde sikker, maatte man i alt Fald have Vished for, at Frankrig
vilde hjælpe dem i Tilfælde af, at de blev angrebne, og vilde garantere
dem de Erobringer, de maatte gøre. Hvis man ikke kunde faa Frankrig
til at indgaa paa en Alliance herom mod visse Fordele, vilde Kurfyrsten
nok gaa med, saafremt han kunde finde tilbørlig Sikkerhed derved, men del
var da en Nødvendighed, al alle tre Ållierede forpligtede sig til at holde
fast sammen. Man maatte blive enig om Ækvivalentet til Hertugen af
Gottorp, men ikke meddele denne noget derom, før ali var i Orden og
man skred til Eksekulion, da han ellers vilde meddele det til Sverrig.
Var Hertugen af Gottorp ikke tilfreds med de gjorte Tilbud, skulde man
betyde ham, at man ikke mere vilde lage sig af ham z.
1 Urk. u. Actenst. XIX. 682 ff.
8 Urk, u. Actenst. XIX. 685 ff.
2 Urk. u. Actenst. XIX. 688.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
