Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
394 1688. 26. Juni/6. Juli. Nr. 20.
kom der slærke Klager, og Nedgangen i Toldindlæglerne var særdeles
folelig for de i Forvejen alt andel end glimrende danske Finanser. Der
til kom, at der stadig gik stærkere og slærkere Rygter om en snarlig
forestaaende nærmere Forbindelse mellem Nederlandene og Sverrig, hvor
efter de første skulde lage al deres Trælast fra Sverrig. Spørgsmaalet
om Stillingen til Nederlandene blev derfor paany drøftet af Kommissio
nen i Raadstuen for Slottet, hvor Gyldenløve, Reventlov, Grev Ahlefeldt,
Jens Juel, M. Wibe, Brandt, Molh, Jessen, Harboe, Bentzon og Ehlers var
Ul Stede. Drøflelsen drejede sig væsentlig om, hvorvidl man for ai bringe
Præliminærtraktaten til Afslutning skulde gaa ind paa at afskaffe Defen
sions- og Exemiionsskibene, saaledes som det forlangtes fra nederlandsk
Side. Resultatet af Drøflelsen blev, at man, væsentlig af Hensyn til den
traende Fare for Åflaler mellem Nederlandene og Sverrig, tilraadede at
afskaffe Defensions- og Exemiionsskibene eller i alt Fald suspendere dem
for et Tidsrum af 18 Maaneder. Interessenterne maalle man saa se at
holde skadesløs ved hemmelige Begunstigelser. Med Hensyn til de for
budle Varer foreslog Kommissionen at ophæve Forbuddel mod Indførsel
af dem, men samtidig forbyde alle at kobe de forbudte Varer og lægge en
høj Told paa dem.
I den Ordre, der herefler 3. Marts afgik til Lente, gaves der, hvis
Tilbuddene om at indskrænke Defensions- og Exemlionsskibenes Antal
Ul 30 og formindske deres Privilegier henholdsvis til en Fjerdedel og en
Sjettedel ikke kunde bringes til Antagelse, Lente Befaling til først at
førestille Kurfyrsten det urimelige i Generalstaternes Fordring om Op
hævelsen af alle Defensions- og Exemtionsskibes Privilegier, saalænge
Præliminærtraktaten varede, og gøre et sidste Forsøg paa at redde i alt
Fald Defensionsskibenes Privilegier, da Defensionsskibene var indført
allerede 1672 og Generalslaterne ikke tidligere havde besværet sig over
dem. Men kunde det ikke opnaas, inden denne Maaned gik til Ende, da
Sejladsen til Norge til den Tid skal lage sin Begyndelse, skulde han sige
til Kurfyrsten, at skønt Kongen kunde have Grund til ikke at give mere
efter, men afvente en gunstigere Lejlighed, da Standsningen af den
gensidige Handel mere vilde skade de nederlandske Undersaatter end de
danske, vilde han dog, for al Kurfyrstens Mægling, som Generalslaterne
ikke hidlil havde taget megel Hensyn til, ikke skulde blive reultatløs,
efter Kurfyrstens gentagne Forestillinger gaa ind paa at suspendere
Defensions- og Exemlionsskibenes Privilegier i de 18 Maaneder, Præli
minærtraktaten skulde vare, paa den Betingelse, at dette Punkt henvistes
til endelig Afgørelse ved Hovedtrakiaten, hvor Kongen saa haahede, at
Kurfyrsten vilde arbejde for en rimelig Ordning, da Kongens og hans
Allieredes Sikkerhed var afhængig af disse Skibe. Slillede Hop Ophæ
velsen af Forbuddet mod Indførsel af visse Manufakturer som en Con
dilio sine qua non, skulde Lente, hvis det iøvrigt gik i Orden, først til
byde, al Nederlænderne maatte indføre alle saadanne, med Undtagelse af
Silkevarer, men vilde man absolul heller ikke undlage dem, maatte han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
