Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 23. 1689. 20. Juni. 463
og gottorpske Minisire, der beklagede sig over Kongens Optræden og paa
kaldte Frankrigs Garanti og Mægling, havde sagt, al hvis Kongen af
Sverrig eller nogen anden forslgrrede Danmark i Besiddelsen af det, som
det havde, vilde Frankrig af al Magt hjælpe Danmark, fik Megercrone
Ordre til at lakke Croissg for disse Udtalelser, men Christian V ønskede
dog ogsaa gerne en offentlig, helst skriftlig Udtalelse herom paa de mod
Danmark fjendllige Steder, da det sikkert vilde bidrage til, at Hertugen
af Goltorp blev mere medgørlig 1. Saa langt vilde Ludvig XIV dog ikke
gaa. Som tidligere nævnt ønskede Ludvig XIVgerne Striden bilagt baade
for al undgaa Uroligheder og af Hensyn til den Garanti, han havde givet
for de nordiske Frede, hvorpaa Hertugen beraabte sig. Ludvig XIV’s
virkelige Stilling fremgaar bedsl af den Instruks, der 3. Jan. 1685 udfær
digedes for Grev Cheverny,der da afløste Villars som fransk Ambassadør
i København. Ludvig XIV udlalte her, at da Vaabenslilstanden i Rigel
nu var sluttet paa Basis af Besiddelsesslanden 1. Aug.1681, kunde Frank
rig kun garantere dem, der blev forstyrrede i Besiddelsen af det, som de
havde før den Dag. Cheverny skulde derfor, hvis man i København talte
til ham derom, udtale sig i den Retning, men ikke aldeles afgørende eller
i Kongens Navn, men som sin egen Betragtning. Han skulde tillige ud
tale at da det var Ludvig XIV’s Mening al oprelholde Freden, vilde han
baade i Regensburg og andre Steder lade forstaa, al han ikke kunde
Jinde sig i, al Danmark blev angrebet i det, som det besad, men til Che
vernys private Information meddeltes ham, at han ikke vilde engagere
sig i Striden mellem Danmark og Gotlorp, og at att hvad han kunde
gøre for Danmark i den Sag var ikke at blande sig i den, skønl Gotlorp
kunde have Ret til at kræve Garanti af ham. Seiv om Frankrig nu ikke
som tidligere, i længere Tid havde gjort Forestillinger om Hertugen af
Gottorps Restilution i Overensstemmelse med Fredene i Roskilde og Kø
benhavn var det dog ikke Ludvig XIV’s Mening virkelig at yde Danmark
nogen hjælp for at forhindre, al Hertugen af Gotlorp blev restiiueret2.
1 Overensstemmelse med delte Standpunkt fik Danmark derfor heller
aldrig trods alle indtrængende Henvendelser en utvetydig Erklæring om
fransk Hjælp i Tilfælde af Angreb paa Grund af den gottorpske Sag,
men kun halvofficielle, mere eller mindre forbindcnde mundtlige Udtalel-
STr,r !’lSrn9 andensteds af de franske Gesandter, naar del gjaldt om
at tilfredsstille den Allierede lidt.
Kurfyrsten af Brandenborg, der jo i Virkeligheden ogsaa misbilli
gede Christian V’s Optræden, søgle baade af denne Grund og ogsaa
foi at hindre Uroligheder i den nedersachsiske Kreds af al Magt at faa
en Udsoning i Stand. Overfor Hertugen beklagede han sig over de
skarpe Udtryk, som dennes Gesandt Samuel Rachel i Regensburg benyt
1 Chr. Vt. Meyercrone *%, 21/io 1684 (Geh. Reg.).
Recueil des instr. XIII. 58 ff.
2 A. Geffroy,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
