Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 23. 481
1689. 20, Juni.
denne Forhandling, hverken under elter efter Forhandlingerne maatte
iillales eller udsælles for Fare paa Person eller Gods. Ehrenschild og
Breitenaa gjorde opmærksom paa, at Passene var ndsledte i den sæd
vanlig bragle Form, og al den foreslaaede Passus var krænkende for
Kongen. Man vikle saa fra dansk Side hellere se, al de gollorpske Mi
nistre blev i Hamborg, og at Forhandlingerne forles gennem Mæglerne.
Da Fachs gjorde gældende, at de gollorpske Minislre havde henvist til
Behandlingen af Kielman, svarede de Danske, at Kielman ikke var blevel
fængslet for sin Optrceden i Rensborg, men fordi han havde givet Her
tugen farlige Raad og faaet ham til at lilsidesælte Traktaten i Rensborg;
Fuchs lovede da tilsidsl at søge at faa Gottorperne til al opgive deres Bc
gæring 1.
Fftei al Mæglerne havde holdl en Konference hos den kejserlige
Forslegesandt Baron Godens for at drøfte Forhandlingsmaaden, foreslog
Fuchs de Danske, al de mere højlidelige Møder skulde holdes paa Raad
husel i Altona. Den tidligere forlangte Passus i Passene faslholdles, men
Fuchs erklærede dog, at man vilde nøjes med en Deklaralion af Ehren
schild derom eller en Tilførsel til Protokollen med en af Mæglerne be
kræftel Ekstrakt deraf. Dette afsloges dog straks af de Danske, og Chri
stian V erklærede ogsaa, at han ikke vilde indsætle en saadan Passus i
Passene, da det saa kunde se ud, som om de herlugelige Embedsmænd
ikke hidtil havde kunnet færdes sikkert. Fordringen opgaves da. Med
Hensgn til Moderne paa Raadhuset i Altona mente de Danske, al det
var lilstrækkeligl, at begge Parler indsendle deres Fuldmagter og Forslag
til Mæglerne, Raadhuset i Altona havde ingen Bekvemmeligheder, og der
skulde jo heller ikke foreløbig holdes større Forsamlinger. Fuchs fore
slog derefler nok al beholde Altona som Konferenceplads, men henstillede
ellers til de Danske at opholde sig saa meget som muligl i Hamborg, da
det vilde lette Forhandlingerne meget. Da Ehrenschild ogsaa ansaa Al
tona for et uheldigl Sted til Forhandlingerne, fordi Mæglerne vanskeligl
kunde komme frem og tilbage paa én Dag, og derfor foreslog, at han og
Breitenaa af og til opholdl sig i Hamborg nogle Dage, idet de saa hem
melig! kunde besøge Mæglerne, uden at Gottorperne opdagede det, gav
Christian V Tilladelse dertil, men skulde der holdes Konferencer, skulde
det ske i Altona 2.
Dei opstod nu ogsaa 1 anskeligheder med Hensgn til Fuldmagterne,
idet de danske Gesandler gjorde Vanskeligheder ved al modlage den til
Godens indsendle Fuldmagl for den gollorpske Hovedforhandler Gehejme
raad Joachim v. Ahlefeldl, da denne var betegnel som Amlmand i Trit
1 Hel. fra Ehrenschild og Breitenau u/n 1687. Relationerne findes dels i
Original, dels indforte i »Protokol over Forhandlingerne i Altona« 4/u 1687 —
7 1689 ‘ Be&?e Dele 1T-K.I. A. Altonaische Tractaten. Brevvekslingen mel
lem Ehrenschild og Svigerson nen Oversekretær Thomas Balthasar v. Jessen
findes i Gehejmekonsejlets Arkiv. 2 Rei. fra Ehr. og Br. ]8/n, 18/n 1687.
Ehr. t. Jessen u/n 1687, Chr. Vt. Ehr. og Br. 22/n 1687 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
