Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
492 1689. 20. Juni. Nr. 23.
Christian Albrechi venlede derfor, at Kongen, naar det øvrige var ordnet,
vilde arbejde for, al Steinhorsl og Tremsbutlel Amter blev givet lilbage
og at den af Hertugen til Prins Georg udgivne Obligation tilbagelevere
des, da den efter Heriugens Mening ikke var bindende mere\
De danske Repræsenlanter var først noget iTvivl om,hvilken Form
de skulde give deres Svar herpaa, om de skulde svare ganske kort, hvil
ket kunde opfattes som Tegn paa, at der ikke kunde svares noget, eller
give el udførligt Svar, hvilket vilde give Modparten Lejlighed lil at trække
Tiden ud og ogsaa kunde give det Udseende af, at man forte en Art Pro
ces for en Kommission, hvilket Kongen jo udlrgkkelig havde villel und
gaa, og de nojedes derfor foreløbig med at sige til Mæglerne, at for Sa
iisfaktionen i Grevskaberne var anlagel, var der ikke Udsigl Ul nogen
Overenskomst2.
Mæglerne var alt andet end tilfreds hermed. Fuchs og Reichenbach
talle igen om at give Hertugen af Gotlorp Erstatning for Tonder, Aaben
raa og Løgumkloster Amter i Hertugen af Pløns Besiddelser i Holsten
og for Resten i Grevskaberne. Gotlorp Amt og Slot vilde Hertugen abso
lut ikke af med. Godens meddelte Breitenau, at Sverrig havde lovel Her
tugen en stor Pension, hvis han vilde fastholde sine Krav. Sverrig vilde
have Forhandlingerne trænerede, indtil det var i Stand til at beggnde en
Krig mod Danmark. Da Mæglerne havde foreslillel Hertugen, at det
vilde være det bedsle at komme ud af denne Labyrint ved en venskabelig
Overenskomst, havde Hertugen irukket paa Skuldrene og sagt, at det ikke
stod i hans Magt at gøre det. Godens mente, at hvis det ikke nu Igkke
des at komme lil Enighed, vilde det bedsle være at udsælte Forhandlin
gerne en 3—4 Maaneder for at hindre Sverrig iat gaa lil Haandgribe
ligheder i den Tid3.
Christian V var imidlertid rejst til Hertugdømmerne og havde kaldt
Ehrenschild Ul en Raadslagning i Gluckstadt 21. FebrA Man drøftede
her Forliget med Gotlorp og de forskellige Muligheder, der kunde være
Tale om. Det førsle Forslag gik ud paa ai overlade Hertugen Grevska
berne med alt Tilbehør, ogsaa Jever, lade Fordringen paa Trillau Amt
falde og overtage Gælden til Prins Georg, hvorfor Steinhorsl og Trems
buttel var sat i Pant, lade en af Heriugens Sønner blive Koadjulor i Lg
bæk Stift og nøjes med, at en af Kongens Sønner blev Subkoadjulor.
Hvis det ikke var nok, kunde man dertil føje: Frilagelse for Heriugens
Amter i Holsten for al Landkontribnlion, Overladelse Ul Hertugen af en
Tredjedel af Kontribulionen af Stænderne i Holsten og 100,000 Rdlr. Ul
Istandsæltelse af Slottet i Kiel Ul Bolig for Hertugen. 2. Hvis man ikke
1 Det gottorpske, af J. Ahlefeldt underskrevne Svar, dat. 27/i 1688 (Bey
lagen Nr. 21). Rei. fra Ehr. og Br. 7/a 1688. 2 Rei. fra Ehr. og Br.
17/a 1688. 3 Rei. fra Ehr. og Br. 10/2, 14/a, */• 1688. 4 Chr. Vt. Ehr.
19A 1688 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
