Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 23. 1689. 20. Juni. 543
skønt der endnu resterede en stor Del af Pantesummen; til Gengæld
skulde Gotlorp opgive Processen mod Pløn. Femern og Amterne Stein
horsl og Tremsbuttel skulde Kongen ligeledes give Hertugen tilbage, men
det forbeholdtes Kongen og Prins Georg, hvis de mente at have Fordringer
paa dem, at lade disse afgere af de i Art. 4 nævnle Voldgiftsmænd inden
for den der nævnle 7 id. løvrigt var denne Artikel enslydende med det
goltorpske Udkast. Ratifikalionerne skulde udveksles i Altona senest 74
Dage efler Underskrivelsen af Traktaten. Mæglerne skulde være Garanter
for denne, og kunde Parterne enes ogsaa om andre Garanter, skulde det
staa dem frit for.
Da de Danske 31. Maj kom til Altona, meddelle Mæglerne dem, al
det paa Grund af Modpartens Stejlhed, der støttedes af Sverrig og Bruns
vig-Lyneborg, ikke havde været muligl at fastholde det i Gaar overgivne
Udkast. Det maatte ændres en Del. Senere paa Dagen overgav Fuchs
paa Mæglernes Vegne dem el nyt Udkast 1, hvori han erklærede, al der
ikke kunde ændres et Bogstav. Det var endnu ikke forelagt Gotlorperne,
og de vilde sikkert faa store Vanskeligheder med disse. Fristen var nu
ganske vist udløben, men Mæglerne mente ved at afgive en Erklæring at
kunne faa en Udsæltelse paa 16 Dage. De Forandringer, der var sket i
Udkaslet, var: 1. at der i Art. 3 var sat, at Bekræfleisen af de tidligere
Unwner (1533 og 1623) ikke præjudicerede Hertagens Suverænitet og
Ret hl at slutte Forbund og, saa vidt angik det herlugelige Holsten, ikke
kunde paaberaabes mod Kejseren og Riget. Begge Parter renoncerede
paa alle Engagementer, der maatte stride mod Unionerne, hvis der var
sluttet saadanne, og lovede for Fremtiden heller ikke at slutte saadanne.
2. Art. 4 fastslog kort Hertugens Fæstningsret, dog maatte ingen af Par
terne anlægge Fæstninger i mindre end lo Mils Afstand fra den anden
Parts Fæstninger. 3. I Art. 5 anførles først begge Parters Standpunkt
hvorefter Kongen erklærede, at han, for ikke ai afbryde Traktaterne og
derved give Anledning til for den almindelige Fred skadelige Stridig
heder, paa Mæglernes indtrængende Henstilling havde opgivet sit Krav
om et Præcipuum, saa Hertugen fik uhindret Ret til at udskrive Kontri
butioner ligesom før 1675. 4. I Art. 6 gjordes der den Forandring, at
Kongens og Prins Georgs Fordringer paa Femern henvistes til en Vold
giftskendeise, deres Fordringer paa Tremsbuttel og Steinhorst Amler til
retshg Kendelse.
Ehrenschild og Breilenau var ret belænkelige ved at modtage dette
Udkast, men mente dog, at del var bedst al gøre del, da de derved kunde
vinde en Frist paa 74 Dage, saa Kongens Armé kunde komme nærmere
og edre blive i Stand til al operere. Der opnaaedes da ogsaa en For
ængelse af Fristen paa 16 Dage. Mæglerne gav 31. Maj en Deklaralion
om, al det var deres Herrers Mening, at Hertugen skulde reslitueres i
1 Beylagen Nr. 88.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
