Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
576 1689. 16. Juli. Nr. 24.
I Henhold til disse Beslatninger tog Kongen nu ved et Dekret 19.
Marts de aldenburgske Aliodialbesiddelser i Sekvesler og bestemte, at Se
kveslrationen skulde fmde Sted 11. April og foretages af Petkum og Neu
mann 1. Gensch udarbejdede en Species facti,der søgte at bevise Kongens
Ret, og som tilligemed Sekvestrationsdekretet sendles til Meyersheim i Wien,
Sekretær Nikolaus Wille i Regensburg og til den danske Gesandt i Stock
holm, for at de kunde imødegaa alle ugunstige Berelninger fra Modpar
ten og forhindre Udstedelsen af skadelige Mandater2.
Fyrst Carl Wilhelm havde 15. Jan. meddelj Kongen, al han gik ind
paa foreløbig ai opgive den brandenborgske Mægling og lade Modet fmde
Sted i Bremen, men han ønskede del udsat til efler Paaske. Christian V
gik ind derpaa og meddelte, at hans Gesandter vilde indfmde sig i Bre
men omkring den 6. April. Fyrst Carl Wilhelm lovede at lade sine Ge
sandler møde Hl samme Tid. Christian V anmodede dog siden om at
faa Mødet udsat til den 25. April, da de Ministre, han skulde brage ved
Modet, var forhindrede i at møde førs.
Mødet i Bremen fandt dog først Sted i Maj. For Kongen, der skulde
fungere som en Slags Mægler, mødie Andreas Pauli v. Liliencron og Raad
Wichard Neumann*. Efler Kongens Ønske havde Hertug Johan Adolf
sendt sin Hofraad Christof Gensch, der var særlig inde i Forholdene i
Oldenborg og, som tidligere nævnt, havde været Kongens og Herlugens
Hovedraadgiver og Pennefører i hele Sagen. For Fyrsten af Ånhalt-
Zerbst mødie Hofraad Ernst Christian v. Bardeleben, Dr. Wichmann
Warners og Jacob Roseler5. Da det i Instruksen var paalagt de danske
Repræsenlanter al lade den plønske Repræsenlanl alene føre Ordet i
Spørgsmaalet om Allodialgodserne og slet ikke optræde som Part heri,
gjorde Gensch først Rede for det plønske Standpunkt, hvorefler alle i
Grevskaberne og i Stadt- og Batjadingerland liggende inddæmmede, sæ
kulariserede og andre lignende Godser og Ladegaarde skulde regnes for
Len, hvorover Grev Anion Gunther ikke havde været berettiget til at dis
ponere. Ligeledes hævdede han, at Jever og Weserlolden ikke kunde
skilles fra Grevskaberne, til hvilkel Standpunkt de kongetige Repræsen
tanter sluttede sig. De anhaltske Repræsenlanter udlalte straks deres
Forundring over Gensch’s Ytringer om Jever, da Curtius aldeles ikke
havde tall noget om dette Land; de var derfor slet ikke instruerede her
1 Sekvestrationsdekr. 19/s 1681 (Kopi) og Kommissoriet til PetKum og
Neuraann 19A 1681 (Kone.) (Korresp. Akt. etc. III). 2 Chr. Vt. Meyers-
heim, Witte og M. Scheel Va 1681 (Geh. Reg.). 8 Chr. V t. Fyrst Carl
Wilhelm 12/2, 15/s 1681 (Geh. Reg.). 4 Fuldmagt og Instruks 23. April
1681 (Geh. Reg.). 5 Chr. Vt. Joh. Ad. 12A 1681 (Geh. Reg ). Hert. Joh.
Ad. t. Chr. V 25/a 1681 (T. K. I. A. Breve fra Hert. Joh, Ad.). Kred. f. Gensch
22A 1681. Fyrst Carl Wilh.’s Kred. f. Bardeleben, Warners og Roseler 26/s 1681
(Breitenauiana 16).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
