Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112 Nr. 5.
1691. 17. Marts.
iaien 1682 paa de af Danmark krævede Belingelser, og da Frankrig
sladig nægtede at betale gderligere Subsidier efter Traktaten 1682, var
alle hans Bestræbelser forgæves. Fra dansk Side klagedes over, at Frank
rig lod del faldstændig i Stikken ved ikke mere at ville betale de skyl
dige Subsidier og ved ikke at gde det den efter Traktaten 1682 skyldige
Hjælp, medens Croissg hævdede, ot det var Danmark, der havde bradl
Traktaten af 1682, og al Danmark ved de for Aktionskoncerten stillede
Belingelser i Virkeligheden kun søgte et Paaskud til al gøre sig fri for
Alliancen med Frankrig og skifte Parti. For ikke helt al bryde med
Frankrig, gav Christian V 4. Juni under Tavsheds Løfte Martangis den
Resolulion, at hvis Forhandlingerne i Altona ikke inden 4 Uger var bi
lagte og det kom Ul Stridigheder eller saa ud dertil, vilde han slutte Ak
tionskoncerten paa de af Frankrig sidst tilbudte Belingelser og gøre fæl
les Sag med Frankrig. Slultedes der Forlig inden den Tid, kunde Dan
mark ganske vist ikke gaa til Krig mod sine Naboer eller slutte nogen
Aktionskoncerl med Frankrig, men del vilde fremdeles vedligeholde For
bindelsen med dette Land og, hvis man kunde faa Sverrig med, indlade
sig i et nærmere Forbund med Frankrig. Indtil man kunde faa Sverrig
med, vilde Danmark forny Traktaten af 1682 eller slutte en Neulralitets
traktat og holde sig i en saadan Rustning, at det kunde forurolige sine
Naboer, men en absolut Betingelse herfor var, at Frankrig straks betalte
de forfaldne Kvartaler af de ordinære Subsidier og betalte disse retlidigt
i Fremtiden, da Kongen ellers maatle afskedige en Del af sine Tropper
eller tænke paa andre Midler til deres Underhold 1.
Meyercrone trængte samtidig ind paa Ludvig XIV for at faa denne
til ai love at ville betale Danmark de i Traktaten 1682 fastsalte Subsidier
for det Tilfælde, at det Tilbad, som Christian V havde gjort om at ville
restituere Hertugen af Gottorp paa Fontainebleaulraktatens Grund, ikke
blev antaget og Danmark i den Anledning blev angrebe.t af Sverrig og
Brunsvig-Lyneborg. Vilde Ludvig XIV ikke del, blev Danmark nødl til
at give give endnu mere efter i Altona og afrusle baade til Lands og til
Vands, hvilket det aldrig vilde være faldet paa, hvis Frankrig straks
havde givet del Midler til at underholde dets store Hær. Ludvig XIV gav
nu Martangis en ny Instruks, skønt han mente at have Grund Ul al tro,
at Christian V allerede havde beslutlet sig til at gaa ind paa de Belin
gelser, der foreskreves ham i Altona, og at Forliget allerede vilde være
sluttet, inden Instruktionen naaede Martangis. Hvis Forliget ikke alle
rede var sluttet, skulde Martangis gøre alt for at hindre dette for Chri
stian IV’s Ånseelse og hans Huses Interesser saa skadelige Forlig. Han
skulde minde om de store Subsidier, Ludvig XIV lige siden 1682 havde
betalt Danmark for at rusle sig. Da Brandenborg og Brunsvig-Lyne
borg angreb Frankrig, før Riget erklærede Frankrig Krig, havde Ludvig
1 Chr. Vt. Meyercrone 4/e 1689 (Geh. Reg.). Rei. fra Martangis u/e 1689.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
