Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 5. 1691. 17. Marts. 131
imod, skønt det, der herefter eventuelt skulde udelades af Traktaten, var
det, der hidtil havde voldt den største Vanskelighed. Han gjorde gcel
dende, at Ludvig XIV næppe for Spanien alene vilde forpligte sig Ul at
yde den krævede Assistance i Anledning af Kongens Fordringer. De
Danske henviste til, at der var overmaade ringe Udsigt til, at Danmark
blev enig med Kejseren og Nederlandene om Satisfakiionen. Kom Dan
mark under den nuværende Krig i Krig med Spanien, vilde Kejseren og
Nederlandene sikkert ogsaa dellage.
Da Marlangis ikke mente at være iilstrækkelig instrueret angaaende
disse Punkter, blev man enig om, al han skulde sende det danske Udkast
til Ludvig XIV for at faa dennes Resolution herpaa. Da ny Ordre fra
Ludvig XIV først kunde venles i Løbet af en 4—5 Uger, lovede de Danske,
at Danmark inden den Tid ikke med andre vilde slutte noget, som kunde
være Ul Præjudice for Frankrig. Det danske Udkast sendles ogsaa til
Meyercrone, -der fik Ordre Ul at tale med Croissy om det, for al man
ved det franske Hof ikke skulde komme paa ugunstige Tanker, fordi
Forhandlingerne trak ud. Meyercrone skulde se at faa Marlangis instru
eret til at slutte paa Grundlag af det danske Udkast. Han skulde særlig
søye at faa Ludvig XIV Ul at gaa ind paa, at Traktaten efter Krigens
Slutning forandredes til en gensidig Garaniitraktat, da det var den for
nemste Nytte, Danmark vilde faa af Traktaten. De Subsidier, Danmark
i de forskellige Tilfælde vilde faa, maalte det anvende paa sine Rustnin
ger, saa det eneste Danmark vilde faa for det Uvenskab, som del utvivl
somt vilde paadrage sig ved Neutralifetstraktaten, vilde være, at Venska
bet med Frankrig blev bevaret ogsaa efter Krigen og blev befæstel ved
den gensidige Traktat og at Danmark endnu i nogle Aar fik nogle Sub
sidier. Vilde Frankrig ikke gaa ind paa de begærede 8 Aar for Trak
iatensVarighed, kunde man sætte 4 Aar efter Krigens Slutning. Men det
var nødvendigl, at der snart sluttedes, da Christian V ikke kunde blive
ved at staa i den nuværende Uvished; det vilde ogsaa fremme Forhand
lingerne med Sverrig, der nu var i god Gang og forhaabenilig vilde
kunne bringes fil en god Afsluining 1.
Meyercrone søgte straks efter Modtagelsen af denne Ordre Forhand
ling med Croissy for ai faa Marlangis instrueret til at slutte paa Grund
lag af det danske Udkast. Croissy gjorde dog de samme Indvendinger
gældende som Marlangis. Navnlig modscdte han sig bestemt, at Chri
stian V forbeholdt sig ai stille noget Kontingent til Rigshæren for den
forløbne Tid. Det var en Reservalion, som Ludvig XIV absolut ikke vilde
gaa ind paa. Den eneste Betingelse, hvorpaa Frankrig kunde gaa ind
paa Revervalionen, var, al Christian V forpligtede sig til i dette Aar ikke
at forlige sig med Kejseren om Stillingen af Kontingenlet for den for
løbne 7 id. Christian F kunde ellers, efter at have faaei et eller to Kvar
1 Chr. Vt. Meyercrone s/i 1691 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
