Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
Nr. 5. 1691. 17. Marts.
Martangis 1, og igen nærme sig noget mere til Frankrig. Det var trods
Bestemmelserne i Defensivtraktaten af 3. Nov. 1690 med England og
Nederlandene endnu ikke Igkkedes at komme af Stedet med Forhandlin
ger med disse Magter om en Ordning af Handelsvæsenel og Spørgsmaa
let om Kongens Fordringer paa Nederlandene. De zeelandske Kaperes
Opbringelse af danske og norske Skibe fortsattes stadig, og Kong Chri
stian V’s Stemning mod Sømagterne blev Dag for Dag mere bitter. Han
havde efter indlrængende Forestillinger af de engelske, nederlandske og
brandenborgske Ministre i København igen løsgivet de i December arre
sterede nederlandske Skibe, men forbeholdt sig, hvis der ikke inden 6
Uger ydedes ham Salisfaktion, igen at gaa til Anholdelser. Da der stadig
ikke kom nogen Overenskomst i Stand hverken om Satisfaktionen eller
om Ordningen af Handelen, lod han i de førsle Dage af Marts igen
nogle nederlandske Handelsskibe anholde. Dei var nu ogsaa blevet Chri
stian V klart, at hans Forhandlinger med Kejseren om al faa Elbiolden
tilstaaet for hans Fordringer paa Riget ikke vilde føre til det ønskede
Resultat. De Forhandlinger, som han i de sidste Maaneder efter fransk
Opfordring og med Frankrigs Støtte havde ført med Sverrig, var ogsaa
skredet heldigt frem og en Traktat med Sverrig til Hævdelse af den fri
Handel stod lige foran sin Afsluining. Man kunde derefter haabe, at
Sverrig ogsaa vilde erklære sig neutral og lade Danmark medvirke ved
Mæglingen mellem de stridende Parter. Under disse Forhold vandt Tan
ken om en nærmere Forbindelse mellem Danmark, Sverrig og Frankrig
igen Rum hos Christian V og hans Raadgivere, og Danmark slog aller
ind paa en mere franskvenlig Politik. Den kejserlige Gesandt, Baron
Godens, der i de førsle Dage af Marts var kommet til København for al
opfordre Christian V til ai indtræde i Alliancen mellem Kejseren, Spanien,
England og Nederlandene mod Frankrig og til gratis at overlade Kejse
ren nogle Tusinde Mand til Krigen mod Tgrkerne i Ungarn, fik det Svar,
at Christian V var villig til det første og havde forhandlet i Aar og Dag
med Kejseren, England og Nederlænderne herom, saa det var ikke hans
Skyld, at det ikke var blevet til noget. Kongen havde ogsaa tidligere til
budt at overlade Kejseren 4000 Mand og kun stillet den Betingelse, at
han fik Salisfaktion for sine Fordringer paa Riget enten ved Hjælp af
en Elblold eller en Pengeassignation paa Hamborg, men ingen af Delene
var sket. Skønt Kongen nu kunde have Betænkeligheder ved at blotte
sine Lande for ftere Tropper, vilde han dog paa visse Betingelser for i
Aar overlade Kejseren 500 Ryttere og 500 Dragoner\ — Den 13. Marts
gav Christian V Gyldenløve, Revenilov, Jens Juel og Jessen Fuldmagt 3 Ul
at slutte Traktaten med Martangis. I nye Konferencer med denne søgte
1 Chr. V’s Dagbog 18/a 1691 (Nyt hist. Tidsskr. II. 189 f.). 2 Resol. t.
Godens 10/s 1691 (Geh. Reg.). 8 Geh. Reg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
