Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 21. 1693. 3. Marts. 449
magt og Instruks, hvorfor han bad Kurfgrsten forordne nogle til at kon
ferere med ham 1.
De brandenborgske og hannoveranske Gesandter, for hvem det ikke
havde kunnel skjules, al Haxthausen gentagne Gange havde haft hemme
lig Audiens hos Kurfgrsten, søgte af al Magt at hindre Afslutningen af
en Alliance mellern Danmark og Sachsen, men Haxthausen fik dog Kur
fgrsten til bestemt at erklære, at han vilde slutte en saadan Alliance;
delte maatte dog holdes hemmeligt for hans Raader, hvorfor han bad
Haxthausen om at opscette et Ldkast. Haxthausen læste derefler det ham
medgivne Udkast op for Kurfgrsten, der siden beskikkede Gehejmeraa
derne Hunicke og Hogm Ul al forhandle med Haxthausen. I en Konfe
i ence med disse 22. Dec. forespurgle Haxthausen i Overensslemmelse med
sin Instruks, om Kurfgrsten var til Sinds ai forene sig med Kongen, saa
ledes som Kospoth havde sagt i Hamborg, og om han var enig med
Kongen i, al Hovedformaatel maatte være at opretholde den Ro og Fred,
som de begge nød, Ul hvilken Ende der maatte sluiies en defensiv Alliance
mellern dem mod alle. Haxthausen spurgte endvidere, om Kurfgrsten ved
en hemmelig Bireces vilde Iræffe Aflaler om den sachsen-lauenborqske
Sag. Han mindede om den store Interesse, som Kongen i denne Sag
havde vist for Kurfgrsten, skønt han ikke seiv var inleresseret deri og
ved at Iræffe en Overenskomsl med Celle og Hannover havde kunnet be
tinge sig store Fordele. Christian V var villig til at reassumere de med
Kuifgistens lader førte lorhandlinger om dette Spørgsmaal og hjælpe
med Ul at tilbageerobre de sachsen-lauenborgske Lande, der paa en saa
uhørt haanlig Maade var bragl ud af Kursachsens Besiddelse. Men Kon
junkturerne var saaledes, at Foretagendet maatte udføres nu. Vilde man
henvise Sagen Ul den almindelige Fredslulning eller til en partikulær
Forhandling med Usurpatorerne og vente, indlil disse havde faaet deres
Tropper hjem fra fremmed Tjenesle, kunde man ligesaa godt straks lade
alle Prætensioner falde. Sachsen vilde saa være henvist Ul en uendelig
Proces, da nge Uroligheder ikke vilde blive laalte efter Freden og et An
greb ogsaai vilde være uudførligt, da Ratzeburg saa vilde være befæstet
og andre Værker opført og Celle desuden saa kunde vente stærk Hjælp.
Ku kunde man ved et Kup let bemægtige sig hele Landet. — Endvidere
ønskede Christian V gerne at vide, om Kurfgrsten holdt fast ved den efter
Forlgdende tagne Beslutning om ikke al tage Del i Krigen mod Frank
ng udover al stille sit Rigskontingent, og om Kurfgrsten i saa Fald vilde
slutte en Traktat med Kongen om gensidig Garanti og forpligte sig til,
at ingen af dem maatte tage Parti uden den anden, hvorved man sikkert
vilde sætte sig i større Respekt hos de krigende Parler. Der skulde til
Rei. fra Haxthausen 1S/12 1692 (med Afskrift af Kurfyrstens 6 Punkter
og Haxthausens foreløbige Svar derpaa) (Sachsen B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
