Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 21. 1693. 3. Marts. 453
nester. Haxihausen erklærede, at det Forbehold, Kurfyrsten tog, ikke
vilde ødelægge Sagen, men han havde maattet referere det til Kongen og
maatie nu afvenle dennes Ordre. Det havde dog aldrig været Meningen
at ville forpligte Kurfyrsten til noget, der kunde gøre ham mistænkt i
Riget, heller ikke at ville binde hans Hænder. Det havde kun været For
slag, hvorom man vilde høre hans Mening. Man kunde nu benytle Tiden,
indtil Kongens Resolution forelaa, til at forhandle om de andre Punkter,
særlig om den sachsen-lauenborgske Sag. De Sachsiske erklærede, at
denne Sag paa Grund af sin Vigtighed krævede endnu nogen Tids Over
vejelse, før Kurfyrsten kunde tage en bestemt Beslutning deri, men man
vilde skynde sig saa megel som muligt. Haxthausen betonede endnu en
Gang, at Tidspunktet nu var gunstigt for Planen om al kaste Brunsvig-
Lyneborgerne ud af Sachsen-Lauenborg, men gav man Celle og Hanno
ver Tid til al forberede sig og til eventuelt at slutte en Overenskomst
med Brandenborg, vilde Sagen faa el helt andet Udseende. Med Hensyn
til Alliancen erklærede de Sachsiske paany, at det var Kurfyrstens alvor
lige Hensigt at slutte en saadan med Danmark. Birckholz havde ogsaa
faaet Karakter som Envoye extraordinaire. Kurfyrsten maalte dog sta
dig kræve lidt Henstand med Hensyn til Sachsen-Lauenborg. Det var en
meget vigtig Sag, som maatie overvejes nøje. Hvis kursacbsiske Tropper
skulde deltage i Tilbageerobringen af Landet, hvorledes skulde de saa
kunne komme igennem Brandenborg og Brunsvig-Lyneborg 1.
Christian V havde straks efler Modtagelsen af de af Kurfyrsten seiv
opsatte Punkler givet Haxthausen Ordre til ikke at trænge videre ind
paa Kurfyrsten i Kursagen, da del var klart, at denne ikke vilde gaa
fra sit Votum i Kurfyrstekollegiet. Christian V var villig til paa de af
Kurfyrsten overgivne Punkter ikke alene at slutte en partikulær defensiv
Alliance med Sachsen, men ogsaa en Overenskomst om Fredsværkel.
Haxthausen skulde derfor begynde Forhandlingerne jo før jo hellere og
lægge det ham medgivne Udkasl Ul Grund for disse. Angaaende Freden
og Mæglingen kunde der sluttes en hemmelig Bireces, gaaende ud paa,
at man vilde opreile en ikke alene anstændig, men ogsaa sikker og be
standig Fred. Der skulde optages en Arlikel om de eventuelle Fredsbe
tingelser og en anden om, al man vil slaa sammen og i Tilfælde af An
greb yde hinanden den i Forbundet lovede Hjælp og Garanti. Haxthau
sen skulde gøre sig al mulig Umage for at faa Forhandlingerne mellem
Sachsen og Brunsvig-Lyneborg om Sachsen-Lauenborg afbrudl og faa
Kurfyrsten til i Forening med Kongen at erobre Sachsen-Lauenborg til
bage. For at vinde de kursacbsiske Ministre maalte han love disse Grå
tifikationer til et Beløb af 10,000 RdlrP
Efter Modtagelsen af Haxlhausens Relation af 23. Dec. gav Chri
1 Rei. fra Haxthausen so/n 1692 (med Protokol over Konferencen 8%2
1692) (Sachsen B). 2 Chr. Vt. Haxthausen 24/ia 1692 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
