Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
Første Foredrag.
Statsordning, ikke mindre end Tvang og Baand, som
først Enevælden eller endog de allerseneste Aaringer
havde skabt — alt dette omstyrtedes ved hine Loye, som
i lige Grad fældede den gamle og den nye Ufrihed. For
en Betragtning af Bondens ældre Historie vil det
aabenbart være særlig vigtigt at forfølge, hvorledes Ufriheden
er voxet sin langsomme Væxt for tilsidst at brede sig
over alle Forhold — og dette vil derfor være Gjenstand
for de Foredrag, som jeg idag begynder.
Naar Talen er om Bøndernes Historie og om
Frihedens Historie, staa vi imidlertid ved et Æmne, som
hidtil har været Gjenstand for en højst urigtig og
uretfærdig Behandling. Der er heller ikke mindste Grund
til at lægge Skjul paa at Hovedmanden for at en saadan
fejlfuld Opfattelse af Fortiden har været raadende, er en
af vor Historieskrivnings mest fortjente Mænd C. F. Allen.
Hans berømte Haandbog i Danmarks Historie og hans
Lærebog ere komne til at understøtte Tendentser, som
ganske sikkert vare hans Natur meget imod. Allerede
hurtigt efter at han havde skrevet sin Haandbog, gjorde
C. Paludan-Muller ligesom ogsaa en tydsk Historiker *
opmærksom paa Forfatterens baade urigtige og uheldige
Synspunkter for Betragtningen af de indre Forhold, ja
man kan sige hans fejlagtige Grundsyn paa Nationens
Udvikling, og de udpegede, hvorledes dette blandt andet
skrev sig fra den Mangel paa universalhistorisk Aand,
som var et Særmærke for hans iøvrigt saa grundige og
paalidelige Skildring af vort Lands Historie. Men Allen,
hos hvem Lyst til at fastholde tagne Standpunkter næppe
lader sig bestride, rettede Intet i de mange følgende
Udgaver, tvertimod vedblev det Tilbageblik paa Danmarks
Fortid, som han har føjet til sin Bog, stadig at hævde
hans Betragtningsmaade.
Og dette Tilbagebliks Hovedtanke er den, at vi siden
Stænderforsamlingerne bleve oprettede 1834 og især siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
