- Project Runeberg -  Den Danske Bonde og Friheden. /
28

(1888) Author: Johannes Steenstrup - Tema: Slavery
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

28

Andet Foredrag.

Ridderens Haand — som har mange Tjenestefolk og
dernæst den væneste Hustru. Betegnelserne god og
ædelig anvendes paa Bonden og hans Hustru, og det er
egentlig først den yngre Form af Visen (C), der jævnlig
betegner ham som „den usle Bonde". Men derved sigtes
nok saa meget til usæl i Betydningen af den haardt
prøvede eller, som der tillige staar i en Textform, „den
vildraadige Bonde", og selv den gjæveste Ridder vilde
sikkert føle sig usæl overfor saa led en Trold. For at
der ikke skal være Tvivl om, at denne Tolkning er den
rette, vil jeg hidsætte et Lovsted af Kong Valdemars
Sjællandske Lov (II, 28): End er noger den usæl Mand,
der sin Kone haver med Hoerdom taget (o: er Nogen
saa ulykkelig, at han griber sin Kone i Utroskab).
Forholdet er her netop det selv samme som i Folkevisen,
hvor Trolden vil tvinge Hustruen og hvor Eline siger:

Jeg haver mig saa god en Mand..

som gange kan paa Jord,

det. forbyde vor Herre,

jeg driver med Trolden Hoer.

Jeg bør tilføje, at usæl og usælig gjennem hele
Middelalderen brugtes baade om den Ulykkelige og den Fattige.
Efter det saaledes Udviklede kan jeg vist have god
Grund til at udtale, at man bør opgive at tale om
Middelalderens eller Kæmpevisernes uselige Bonde. Ussel
betyder i denne Sammenhæng kun, at der er hændt
Bonden noget Ulykkeligt. Det findes næppe brugt om
Bonden i nogen anden Vise, i alt Fald henvises der kun
til denne, men selv om det skulde findes, bør det atter
undersøges, om Ordet har Hensyn til noget Øjeblikkeligt
og Individuelt eller udgjør en Karakteristik af Standen.
Naar Oehlenschlager benytter Betegnelsen i et bekjendt
Vers i Nordens Guder:

nej ed den uselig Bonde
sig dybt for Asathor,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:20:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danskbonde/0040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free