Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
Andet Foredrag.
Lodtrækning maatte afgjøre, hvem af de to valgte Præster
der skulde have Kaldet (1655). Nogle Aar efter blev
Kaldet igjen ledigt, og da indgav „vi fattige Bønder,
baade Kaldsmænd og menige Sogneraænd i Nørre
Jernløse* Andragende til Kongen om at faa deres Kandidat
anerkjendt; de henvises til at søge Spørgsmaalet afgjort
ved Rettergang, hvad ogsaa skete37.
Man finder saa ofte anført, hvor farlig den
Bestemmelse i Recesserne var, som paalagde Fæstebonden at
være sit Herskab „hørig og lydig"; det er derfor ganske
morsomt at se, hvorledes sjællandske vornede Bønder
optraadte i Herskabets Rolle lige over for deres
Sognepræst. Hr. Jens Nielsen blev, paa Christian den Tredies
Tid, annammet og samtykt til Præst i Kundby Sogn først
af ærlig og velbyrdig Mand Peder Rud til Vognserup,
dernæst af menige Sognemænd med saadant Vilkaar, at
han „skulde være sine Sognefolk hørig og lydig,
tjenstagtig fore til al Skjellighed baade i Kirken og uden
fore, som en Guds Ords Tjenere sine Sognefolk det
pligtig er." Da det viste sig, at Præsten ikke efterkom
disse Vilkaar, stævnede Sognemændene ham til Tinge
(1558) og førte Proces imod ham, idet de for saadant
Falds Skyld havde betinget sig Opsigelsesret, hvad der
i det Hele var en ofte forekommende Klausul i
Kaldsbrevene 38.
Resultatet af disse Overvejelser turde vel være, at
Bonden i Reformationsaarhundredet besad Friheder og
Rettigheder, som han nu ikke længer besidder, og at han
ikke undsaa sig for at udøve sin Ret, selv om han derved
kom til at optræde lige over for de Mægtigere i Landet,
ja overfor sin egen Husbonde. Men netop dette BUlede
er det jo ogsaa, som Tingsvidner og Procesakter
lige fra Underretten til Rigets øverste
Domstol aabenbare for os. Vi finde, at Lensmænd og
Husbonder ofte staa frem paa Herredstinget eller Sogne-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
