Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bonden bliver Herremandens Tyende. 117
til Arbejde paa Bremerholm paa et Aar; dog skulde
Amtmanden først attestere, at Bonden havde de angivne
Mangler. De saakaldte Tugthuse — hvorved der dog
kun menes, hvad vi nu kalde Arbejdsanstalter —
gjorde paa samme Maade Tjeneste som Hjælpemidler
ved Herskabernes Politimyndighed; uden Lovmaal eller
Dom kunde Husbonden heri indsætte forsømmelige Bønder
og Tjenestefolk, ligesom ogsaa de Karle, der ikke vare
skikkede til at overtage en Gaard eller til at være
Soldater2-. Endelig var Bonden et Tyende uden Ret til
at opsige sin Tjeneste og til at forlade et ondt Herskab,
idet Stavnsbaand og Fæstekontrakt i Reglen vilde tvinge
ham til at forblive paa samme Sted.
Men der var mange andre Ulemper og ulykkelige
Regler, som nedtyngede Bonden. Saaledes skulde Bonden
jo holde sin Gaard ved Hævd og Bygning, men
Forudsætningen maatte da ogsaa være, at han havde modtaget
Gaarden i forsvarlig Stand. Dette var i mangfoldige
Tilfælde ikke sket, og Bønderne vare uforsigtige nok til
ikke ved optaget Syn at sikre sig Vidnesbyrdet herom,
saaledes at der kunde komme til at paahvile dem
byrdefulde Pligter bl. A« naar Gaarden igjen skulde afleveres.
Da nu tillige den Praxis havde indsneget sig, Skjøndt ikke
billiget af Loven, at en Proprietær, som mente, at Bonden
havde overtraadt sin Fæstepligt; kunde uden Lovmaal og
Dom skride ind imod ham, lade hans Løsøre vurdere
for heraf at faa Erstatning for det Forsømte, og endelig
udsætte Bonden af Gaarden, vil man se, at megen
Vilkaarlighed saaledes kunde komme til at raade. Paa
Skiftet efter Bonden optraadte endvidere Proprietæren
som Skifteforvalter, Skjøndt han jo ogsaa var
Fordringshaver i Boet og saaledes ikke kunde formenes at ville
give en retfærdig Kjendeise. Skatterne vare trykkende,
og Tiendens Ydelse i Kjærven gjorde Bondens Høsttid
tidt afhængig af Tiendetagerens Forgodtbefindende; ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
