Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - P. M. Trøjel: Ode til Dumhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342
Ved Udyds og DaarltghedS Seir.
Uryfket fom Klippen, dybftndig fom Aben,
Han yttrer kun Sjalen i undrende Gaben,
Og drager det qvagende Veir.
Naar Dyd eller Vii«dom ftn yndling fkal lønne,
Da eier dens Skatkammer neppe en Vønne;
Tidt betle« ham Gravftebet« Muld.
Du magtige Dumhed! Du ene belønner
J tuftnde Sed han« utankende Sønner
Med Godfer og Slaver og Guld.
Op, Mufa! den ftolte Gudinde at fjunge;
Mett tankelø« Glade detager min Tuttge,
Og Søvnen mitt rolige Aand.
Jeg føier din Guddom, og fyne« -at foømme
J evig Lykfaltghedö fødefte Drømme,
Og Harpen mig glider af Haand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
