Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Modstrævet - III. Fortsættelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
14
Møje har lært, ikke er det, der er bedst skikket som
Oplysningssprog for den norske Bonde?
For min egen Part kunde jeg fortælle og forklare
Hr. B., at det er Landsmaalet, som i literær Henseende
har været min Redning. Først gjennem det vandt jeg
en Form, som var min egen og ikke — som min
tidligere dansknorske Stil — kvalmede mig selv ved sin
Affektation. Men jeg gider ikke udvikle dette; han er
for sint og lej nu til at forstaa det.
Naar Bjørnstjerne Bjørnson sidder i Paris og forestiller
sig, hvilket »Brøl af Harme og Haan« der vilde opstaa i
andre Land, hvis man der forsøgte med noget saadant som
vort Maalstræv, saa er dertil at bemærke, at vi andre
ikke behøver at forestille os den Ting; vi kjender
Affæren. Vi kjender den fra vor egen Tid og fra vor
egen Verdensdel, — fra Ungarn, fra Belgien, fra
Fin-land, fra Smaastater paa Balkanhalvøen. Overalt er
der »Brøl af Harme og Haan« — fra dem, hvis Maal
tidligere har været det herskende — akkurat som
her; og overalt gaar det tidligere undertrykte Maal
sta-dig fremad, trods Brølene og trods Dannelsen —
akku-rat som her.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
