Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34 Hans Ponlson Atlask-, «
men af, med venlig Omgængelse under deres Stolegang szi den-3
Spro, saavelsom siden, da han var blevet Præst paa hgnsxz ·
Hans Poulssn Reson, et af de heromte Navn U
Bisveræfke, var barnefodt i Jylland (1561«) i Landsbycslt»
«Fadcr var Sognepræst. I sit llte Aar blev han sat-isan
kom derfra til Ribe, i Huset hos Peder Hegelund, hvis YE
hvis Forhaabninger haii vakte ved sit lctnennne Hoved og [ ·
Men da Hegelnnd blev Lector i Theologien, satte Faderen
Skole, hvor han ogsaa kom i Huset hos Rectoren, dengang
siden blev Bisp i Aalborg, og herfra blev han med ndni ·
sit thvende Aar dimitteret til Universitetet. Aaret efterxjfscn
tilbage til Skolen igjen som Conreetor, men Cansleren»Ni « ·
opmærksom paa hans sjeldne Dygtighed, og forskaffede h; «-
-Hovmester for en ung Adelsniand, Fred. RosenkrandAitnxtz
besogte flere tpdste Universitetet-. I Vittenberg blev han 1-«
Virkdighed havde man ogsaa tiltænkt hans Lærling, dersom M-
Stand havde hindret ham i at modtage den. Derpaa gjcs -« "
i 7 Aar de fleste af Enropail Lande, hvor Refen foruden fiin «
Theologie og Philosophie, fornemmelig lagde sig efter M
Sprog, navnlig Jtaliensi. Efter sin Hiemkoinst blev han
Professor i Logik og Theologie, hvori han nogle siig-i ·
Doctor-, creeret af Jorgen Dvbvad. 3 denne sin Stilx ’ «
· at forskaffe sig udmærket Anseelse ved sin omfattende thesls
navnlig ved sine philosophiske Grandskninger.. Han- er; -
forfatiet philosophiske Lærebvger paa Danst, i ngif zqu »-
bestemte til Skolebrug, stjvndt de. dvg»·not kun ere fribhna
af Melanchtons. Christian 4, der vidste at vurdere aandeli
Retning, lagde snart Mærke til ham og Nesen forstvhdg "
hans Yndest. Som Beviis herpaa tog Kongen ham’ M s
lærde Svoger, Jacob l i England, for at vise, at
stabsincend hertillands, fra hvilken Reise Resin»»hjea»ihy"
fjeldne Haandstrifter. Ligeledes havde Kongen vpexd
Vibeleii, hvilket Arbeide han, uagtet Afbrydelsen vep"
i to Aar, saa at den fuldstændig kunde ndtomine il «
der er den forste danske , umiddelbart fra Grundtont
senere, er i sit Anlæg endeel forskjellig fra den
» fra 1550, ihvaraf Resen l«633 besørgede ezl Ild-i
glosserJ solger, idet den«sogte at gjengivhckst’ Y
Ved :- sin forste Fremtrædelse vandt den. i Alini «
udmærket dygtigt Vaart« saa at denA forstaM
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
