Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ubekjendte Forfattetse
113
At du dette da fuldender-,
Du ep andet kand i seer-
Vi io staae i dine Hænder,
Ja vi dig om Hjertet er-
Skiont som fangne vi soragtes
Udaf alle Mennister«
Skiont vi stedse eftertragtes-
Og i Spot maae leve her-
See de Baand, de os beredde
For tned Creataret vi
Sukke, stræbe, skrige, bede
Om, engang at blive frie
Fra Forfængelighed-o Vandet,
Som endnu os trykker vart,
Endskiont Sielens eene Handel
Er, herfra at komme snart-
Ach, hielp da de matte Kræfter,
At de lov sig rive maae
Fra al Verdene, og derefter
Udi dikx allene staae;
Frygt for Mennister forsvinde-
Bort Fornuft, du intet veed-
Spot og Skiendsel skal ev vinde
Kiodet nogert Krafenhed·
Herre! brvd og riv den Strikke,
Den mig holder fast, du seer-
Tænk et Menniske kand ikke
Dig i Døden tiene meer-!
OS af Svndsens Stov dn drage,
Rod den Gange-Gift reent ud,
At vi kand den Frihed smage
Hos dig sont din sande Brund· «
Vi ev Rolighed forlange
For vort Kiod, nrens vi gaae ber,
Setn dig synes, du anfange
Med os før vi mode der,
Deri danske Psalstredigtning. tl.
Men vor Siel i Troen binder
Sig til dig, sorlad den ev,
For deri sin Forlosnittg sinder
Paa sin rette Himmel-Bev·
Overvindeki overvirtde,
Konge! brng dit Regiment,
Da skal vi vor Frihed finde,
Da vort Slaverie er endt.
Lad ev Sielert længer dvcelets,
Men forlos den ved dit Blod,
Lad os ikke længer qvæles-
Thi du er io eiegod»
Have vi som fangne lange
Elstet Verdens Fryd og Fred,
Arb, saa lad os ikke hænge
Længer ved den Daarlighed,
Thi den Litst giør, at vi raabe-
Alle skrige vi til dig-
Ja vor Frihed ved dig haabe
Siden uopløselig.
Det har kost dig megen Mode-
At vi skulde tiene dig,
Nti saa sandt dtt for os døde,
Gin os meer og meer dig liig,
Saa er’ vi ey mere bunden,
Vi er frie fuldkommelig,
Deri har dobbelt Naade fundet-,
Der dig kiende kand i sig-
I ditr Død med dig os drage,
Altittg for-oftest være skal,
Som dig ikke kand behage.
Foer os i dirr Himmel-Sal!
Net, du vil det ev forsonnne«
Passe vi kun flittig parr,
Det vil blive os som drømme-
Naar vi skal den Frihed saae-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
