Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det sekstende Hundredaar - 1. Malmø-Salmebogen (1528—1533—1544)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
Det sekstende Hundredaar.
Kilderne til den danske Salmebog havde hidtil
væsenlig været Davids-Salmer og de tyske fra
Vitten-berg, særlig Luthers egne; men Tavsen begyndte at søge
nye Aarer, som H. Thomissen arbejdede videre i. Dels
fik han oversat af de latinske Hymner, der havde været
brugt i Kirkerne, dels optog lian et Par gamle danske
Sange, som var sunget tidligeret Til det første angiver
han selv Grunden, det skete, for „at hver maa se, at der
liar været fromme Kristne midt udi den Blindhed og
Vildfarelse, som vi vare udi"; til den anden Klasse
hører „den menige Almues Sang: Det hellige Kors vor
Herre selv bar", og den ældgamle Oversættelse af
Julesangen Dies est lætitiæ: „Den signede Dag er os betét,
thi maa vi frilig kvæde". Med Hensyn til Ordningen er
det kjendeligt, at Tavsen har stræbt at lægge Kirkeaaret
til Grund, skjønt han selvfølgelig ikke har haft Stof til
at føre det igjennem. I Vinterhalvaaret gaar det lettest,
i det mindste i Hovedtrækkene, i Trefoldigheds-Halvaaret
lader sig intet gjøre. Eiter den, fra de to ældre
Udgaver arvede, Indgangs-Salme „I Jesu Navn begynde vi",
følger Advents-Salmer, Jule-Salmer. Faste-Salmer og at
det er Kirkeaaret der svæver ham for Øje, godtgjøres
ved, at Marias Bebudelse er optaget blandt
Faste-Salmerne; dernæst følger Paaske-Salmer,
Himmelfarts-Salmer, Pinse-Salmer og til Hellig Trefoldigheds
Søndag. Hertil kommer en Kække (20) Davids-Salmer,
saa „Aftensangen i Jylland", der væsenlig ogsaa
indeholder (5) Davids-Salmer; dernæst en mere blandet Række
(34) Salmer, og endelig det hellige Messe-Embede,
hvormed Bogen slutter.
Til denne Salmebog, som tør antages at være Hans
Tavsens Arbejde, føjede da Bogtrykkeren H. Vingaard
1553 et yderligere Tillæg af 23 Salmer. Dette har den
Mærkelighed, at vi her første Gang møde Oversættelsen
af Buer natus in Betlehem: „Et Bavn er født i
Betlehem" og af Luthers to Julesange: „Af Engle-Kor hid
kommer jeg", oversat af Hans Tavsen og „Fra Himlen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
