Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det attende Hundredaar - 5. Den Guldbergske Salmebog (1778)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38 Det sekstende Hundredaar.
Det gjælder i det mindste paa det Omraade, hvorom
Talen nærmest er her. Han saa’ med Sorg, at
Kirkegængernes Tal stadig tog af, især i Byerne, og trode
saa, der kunde raades Bod derpaa, naar man i visse Dele
imødekom den herskende Smag. Selv var han en stor
Beundrer af den Klopstockske Poesi og tænkte, naar
Salmetonen kunde stemmes op derefter, vilde den atter
magte at drage og løfte Folket, skjønt det er, som der
er sagt, at naar Andagten vil have Marmor-Trapper at
klavre til Himlen paa, er det et Tegn til, at den har
mistet sine Vinger. Han vilde ikke afskaffe de gamle
Salmer, men ved Siden af dem, der ojjbyggede de
enfoldige, vilde han skaffe andre, der kunde tiltale de
oplyste. Gamle Biskop L. Harboe delte sikkert hans
Betragtning, og de tvende Mænd forenede sig om at samle
en ny Salmebog. Det hedder i Forordet, at Kongen
havde befalet det og selv foreskrevet dem de Regler,
de skulde følge, baade i at antage nye, og at vælge og
rette de gamle. Men der kan ingen Tvivl være om, at
Planen er Guldbergs og at han ogsaa var Hovedmand
for Værket. Ogsaa han tænkte, man ved Præmier kunde
lokke gode Salmer frem, og gjennem de skjønne
Videnskabers Selskab lod han stille den Opgave, hvem der
bedst kunde digte Sange i „den ny hellige Poesi".
Prisen blev vundet af den unge Fru Birgitte C. Boye,
hvis poetiske Gaver ingen hidtil havde kjendt; men der
var den Ordpragt i nogle af hendes Salmer, som smagte
lidt af det Klopstockske, i andre en Efterligning af den
Gellertske Jævnhed, og begge Dele faldt i Tidens og i
Guldbergs Smag. Blandt Bogens 438 Salmer var 148
af Fru Boye, dels originale, dels Oversættelser. Blandt
samtidige Poeter havde Præsterne J. E. Heilmann,
P. Olrog og J. J. Lund skrevet aandelige Sange; den
første havde oversat Gellerts Oder og Sange, de to
andre selv digtet i samme Smag, men kun af Lunds
Arbejder blev optagne ni, af Kronprins Frederiks Lærer
B. G. Sporon to, og af Sekretær Vibe én. Disse tillige-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
