Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det nittende Hundredaar - 7. Roskilde-Konvents Salmebog (1856)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i ■
’_
66 Det nittende Hundredaar.
dannede en hel Salmebog, der med den Forøgelse
Fenger havde antydet, efter hans Død udgaves af Prof.
Fr. Nielsen. Bogen var en moden Frugt af mange
Aars Flid og kiærlige Syslen med Salmerne, og der blev
ingen optaget deri, uden at den atter og atter var
prøvet og vejet, saa det er intet Under, at Biskop
Martensen erklærede den for den bedste Salmebog vi
havde. Vore tre store Salmedigtere var alle Fenger
inderlig kjære, og det var først efter den
samvittighedsfuldeste Prøvelse han kunde beslutte sig til at optage
Grundtvigs Ændringer af de ældres Arbejder. Han var
derfor heller ikke helt tilfreds med Prøvehæftet 1844;
ogsaa han fandt, at Ændringerne der vare for
indgribende, hvor poetisk skjønne Omarbejdelserne i sig
selv end maatte kaldes. Kingos Salmer havde været
hans Ungdoms Kjærlighed, og selv havde han hen ved
30 Aar været Præst i hvad Mynster kaldte „det hellige
Land" hvor de gudelige Forsamlinger og de Brorsonske
Salmer blomstrede. Derhos elskede han Grundtvig med
en Søns Kjærlighed og skattede hans Salmer højt.
Ogsaa Spørgsmaalet om Ordningen af Salmerne havde
han underkastet en omhyggelig Overvejelse, og var
kommen til den Betragtning, at det tjente Bogens Brugere,
og da navnlig Kirkegængerne, bedst, paa ny at optage
den gamle nedarvede Maade, som Rationalismen i
Revolutions-Tiden saa let havde brudt med, og at ordne
Salmerne efter Kirkeaarets Søn- og Helligdage. Det
vilde være en god Støtte og Vejledning baade for Præst
og Menighed, baade for den Del, der var tilstede i Kirken,
og for dem, der var forhindrede og holdt sin Andagt
i Hjemmet. Naar Bogen blev forsynet med fortløbende
Nummere, var det ingen Tvang, da det stod Præsten
frit for at træffe et andet Valg end det Bogen havde
anvist.
Et tredje Tillæg til den evangelisk-kristelige
Salmebog, der ligeledes voksede op til en fuldstændig
Salmebog, var det, Præsten i Mehrn, P.Rørdam, udgav 1851,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
