- Project Runeberg -  Breve til hans Datter /
85

(1909) [MARC] Author: Alexander L. Kielland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

85

Dersom du vil sige, at denne Uro har du
arvet efter mig, saa svarer jeg dertil, at
saaledes var jeg ingenlunde, dengang jeg var ung,
og inden mine Børn havde gjort mig saa
forskræmt, som jeg nu er bleven. Men hvis du,
som er ung, vil begynde med Angster, saa er
Livet spildt allerede i selve Begyndelsen. Og
desuden! der er Forskjel paa den Angst, man
nærer som ansvarshavende for Andres
Skjæbne, og paa de Ængstelser, man kan
fantasere sig ind i uden Nødvendighed. Livets
Angst bestaar i Ansvär — i intet andet.

Mamma kom velbeholden til Christiansand
lste Paaskedag om Morgenen tidligt efter en
Reise, hvor snille Mennesker overalt havde
hjulpet hende og uden nogen Søsyge, uden
at miste noget - kort sagt straalende og
ungdommelig.

Jeg havde for Sikkerheds Skyld naturligvis
været i Christiansand et helt Døgn, og vi gav
os til at snakke kan du vide Dag og
Nat. Alt, hvad Mamma fortalte, var ligesom
Maanestraaler, der har den Egenskab, at de
fortærer Skyerne; og eftersom alt lysnede,
blev jeg gladere og lettere, end jeg har været
paa lange Tider. Vi reiste lykkelige hjem; og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:24:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/datterbrev/0097.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free