- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
6

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aagaard, Niels Lauridsen, 1612-57, Professor - Aagaard, Peter, -1790, Kancellideputeret - Aagaard, Peter Hersleb, 1765-91, Højesteretsadvokat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Aagaard, Niels Lauridsen, 1612-57, Professor,
var født i Viborg og Broder til ovfr. anførte
Christen Lauridsen A. 1631 blev han Student,
studerede udenlands og udnævntes 1641 til Rektor paa
Herlufsholm, hvorefter han tog Magistergraden. I fire
Aar styrede han Skolen, ikke uden mange Bryderier og
Ærgrelser, indtil han af Kjøbenhavns Universitets
Konsistorium kaldedes til Sognepræst i Faxe mod at
ægte sin Formands Enke, Barbara Pedersdatter; da
hun kom for tidlig i Barselseng, dømtes han 1646 fra
sit Embede, men, efter at han det følgende Aar havde
disputeret paa Universitetet, fik han Tilladelse
til atter at faa Embede; samme Aar udnævntes
han til Professor eloqventiæ og Notarius ved Sorø
adelige Akademi, ved hvilket han fra 1650 tillige var
Bibliothekar; død 22. Jan. 1657. Foruden en Mindetale
over Christian IV, der giver gode Bidrag til Oplysning
om Forholdene ved Akademiet, har han udgivet en Del
større og mindre Disputatser om forskjellige, mest
filologiske, Æmner, f. Ex. om Tacitus, om Fugl Phønix’
Rede, om Bogstavet Digamma o. s. v., alle paa Latin.

Wad, Rektorerne p. Herlufsholm S. 121 ff.

G. L. Wad.


Aagaard, Peter, 1718-1790, Kancellideputeret,
var Søn af Byfoged
i Odense Jens Petersen og Christiane Schouboe (Søster til
Stiftamtmand Oluf Borch de Schouboe, XV, 268) og døbt 18. Febr. 1718.
Han blev 1740 Sekretær i det danske Kancelli, 1754 tit. Justitsraad,
1757 Kancelliforvalter, 1759 virkelig Justitsraad,
1768 tit. Etatsraad, 1771 Sekretær i Kancelliets
Depechekontor, 1772 Assessor i Kancellikollegiet, 1773
Deputeret sammesteds, s. A. virkelig Etatsraad, 1776
Konferensraad, 1779 tillige Direktør for Waisenhuset
og 1ste Tilforordnet i Missionskollegiet. Han døde
28. Juli 1790. I Aaret 1760 blev han gift med Bolette Sophie Hersleb,
en Datter af Biskop H.; hun døde 1765, 37 Aar gammel. Han
var en flittig og paalidelig Embedsmand, der
navnlig under det Guldbergske Regimente blev
stærkt benyttet; han nød megen Anseelse baade
for sin Dygtighed og for sin Retsindighed.

G. Kringelbach.


Aagaard, Peter Hersleb, 1765-91, Højesteretsadvokat.
Han var en Søn af ovfr. nævnte Peter A. og blev født 29. Nov. 1765
i Kjøbenhavn. Udrustet, som han var, med ypperlige
Aandsevner blev han Student 1782 og allerede 1784,
altsaa næppe 19 Aar gammel, juridisk Kandidat;
strax efter blev han i Følge Faderens Ønske, men i
øvrigt støttet af glimrende Anbefalinger, Volontør
i Kancelliet og endnu samme Aar Protokolsekretær
i Højesteret. Efter at han i Aaret 1788 var bleven
Advokat i Højesteret,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/1/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free