Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aagesen, Andreas, 1826-79, Retslærd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aagesen, Andreas, 1826—79, Retslærd,
født i Kjøbenhavn 5. Avg. 1826, var en Søn af ndfr. nævnte Nicolai
A. Han blev Student 1843 og deltog 1848 som frivillig
i den slesvigske Krig, under hvilken han gjorde
Tjeneste som Fourér ved 2. Reservebataillon. Kort
efter at han i 1849 havde taget den fuldstændige
juridiske Examen, indtraadte han i Justitsministeriet,
hvor han 1853, blev Kancellist. Efter en længere
Udenlandsrejse, paa hvilken han navnlig opholdt
sig i Frankrig og England, blev han 1855 ansat
som Lektor under det rets- og statsvidenskabelige
Fakultet ved Kjøbenhavns Universitet og udnævntes
1856 til ordinær Professor under samme Fakultet,
i hvilken Stilling han forblev indtil sin Død, der
indtraf 26. Okt. 1879. Han blev extraordinær Assessor
i Højesteret 1861, kreeredes til juridisk Æresdoktor
af Universitetet i Upsala 1877 og blev Kommandør af
Danebrog 1879. Han fungerede flere Aar som Formand
for Nationalbankens Repræsentantskab og blev 1879
valgt i Kjøbenhavn til Medlem af Landstinget. I 1862
indgik han Ægteskab med Thora Alvilde de Neergaard,
Datter af Etatsraad, Godsejer Peter Johansen de N.
Som Universitetslærer i Retsvidenskab paahvilede det
særlig A. som Efterfølger i den af Hall ved Fakultetet
beklædte Plads at foredrage den romerske Ret og en Del
af den danske Formueret, og han erhvervede sig hurtig
et anset Navn som Videnskabsmand ved sine udførlige
Diktatforelæsninger over den danske Tingsret,
der i flere Retninger bryde nye og ejendommelige
Baner og have udøvet en ikke ringe Indflydelse paa
den danske Retsvidenskab, skjønt de ikke ere blevne
trykte. Vel var der af de ældre Retslærde, navnlig
af Ørsted, udført et betydeligt og paa mange Punkter
fortrinligt Arbejde paa Tingsrettens Omraade, men der
stod dog ikke lidet tilbage, især med Hensyn til de
systematiske Begrebers skarpe Begrænsning og Ordning
og Paavisningen af de ledende Grundsætninger. I disse
Henseender yde A.s Forelæsninger over Tingsretten
meget nyt og af blivende Værd, f. Ex. med Hensyn til
Belysningen af Begreberne Ejendomsret og begrænsede
tinglige Rettigheder, og den indtrængende Behandling
af de formueretlige Grundprinciper, som han her
begyndte, blev det hans Livs fornemste Opgave at føre
videre. Som Docent i Romerret indskrænkede A. sig
længe til at meddele forklarende og supplerende
Bemærkninger til den af Hall udgivne Lærebog, men
senere gav han udførlige og selvstændige Forelæsninger
over den romerske Privatret, der ere udgivne efter
hans Død. Disse Forelæsninger lægge ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>