- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
14

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aalborg, Niels Mikkelsen, 1562-1645, Præst - Aall, Jacob, 1773-1844, norsk Godsejer, Politiker, Historiker og Statsøkonom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Biskop, hvorpaa han 1619 blev Sognepræst ved den
da nys opførte Holmens Kirke i Kjøbenhavn, fra
hvilket Embede han paa Grund af Alder og Svaghed
fik sin Afsked 1638, men levede dog endnu i 6 Aar,
og døde i en høj Alder 1645. Hans Hustru, Anne
Axelsdatter, overlevede ham. – A.s Forfatter- og Oversættervirksomhed
strakte sig over et vidt Felt og omfattede
historiske, theologiske, medicinske og økonomiske Æmner.
Mere vilde han have udgivet, hvis
ikke Censuren var traadt hindrende i Vejen. En af
ham udgiven Lægebog har oplevet forskjellige Oplag
og findes endnu hist og her blandt Almuen. Det samme
gjælder enkelte af hans opbyggelige theologiske
Skrifter.

Giessing, Jubellærere II, 2, 88 ff.
Cawallin, Lunds Stifts Herdaminne III, 335 ff.
Ny kirkehist. Saml. VI, 588 ff.

F. Rørdam.

Aall, Jacob, 1773-1844, norsk Godsejer, Politiker, Historiker og Statsøkonom,
var Søn af Nicolai Benjamin
A. (f. 1739 d. 1798), der ejede Ulefos ved Norsjø i
Nedre Thelemarken og var Kjøbmand i Porsgrund. Født
i denne By 27. Juli 1773, blev A. 1791 Student fra
Nyborg Skole (med Udmærkelse) og tog 1795, ligeledes
med Udmærkelse, theologisk Embedsexamen. Efter sin
Hjemkomst til Norge forsøgte han sig som gejstlig
Taler i den afsides Skovbygd Slemdals Kirke; men
Udfaldet af den første Prøve gav den ængstelige
Kandidat en saadan Mistillid til sine Evner i
denne Retning, at han begyndte at se sig om efter
andre Studier, uden dog ganske at opgive Tanken paa
fremtidig gejstlig Ansættelse. 1796 rejste han atter
til Kjøbenhavn, og de der begyndte naturvidenskabelige
Studier fortsattes senere paa en Rejse til Tyskland,
som han foretog sammen med sine fortrolige Venner,
Peter Erasmus Müller og N. Hofman-Bang, Ejer af
Hofmansgave i Fyn. Under denne Rejse, der varede
fra 1797 til 1799, bestemte han sig for at opgive
al gejstlig Befordring, hvorimod han nærmest følte
sig kaldet til at ofre sig for en Virksomhed som
praktisk Bergmand. I dette Øjemed uddannede han sig
hovedsagelig i Freiberg og ved Undersøgelser af de
sachsiske og schlesiske Gruber. I 1799 vendte han
tilbage til Norge, hvor hans Fader imidlertid var
død, og han kjøbte derpaa samme Aar Næs Jærnværk
i Holt, mellem Tvedestrand og Arendal, for 170000
Rdl. d. C. Som Arbejdsherre udfoldede A. en stor og
velsignelsesrig Virksomhed, heri understøttet af sin
Hustru Lovise Andrea Stephansen (f. 1779 d. 1825),
hvem han havde ægtet ved sin Hjemkomst 1799. (Hun
var en Datter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0032.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free