- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
33

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Abbestée, Peter Herman, 1728-94, Gouvernør i Trankebar - Abel, 1219-52, Konge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fungere, indtil fredeligere. Forhold indtraadte. Hans
endelige Afskedigelse fandt Sted i Maj 1786, men
først to Aar efter kunde han aflevere Embedet
til sin Eftermand, den tidligere Generalkonsul
i London Peter Anker. I Jan. 1789 forlod han
Trankebar. Han døde i Kjøbenhavn 29. Dec. 1794. –
1768 havde han i Trankebar ægtet Francoise Lange;
deres Datter Maria Barbara ægtede Grev Blücher-Altona.

A. D. Jørgensen.

Abel, 1219-52, Konge,
Søn af Kong Valdemar Sejr
og hans anden Hustru Berengaria. Ved sin ældre
Broder Eriks Udvælgelse til Konge blev han 1232 hans
Efterfølger som Hertug af Sønderjylland, hvilket Len
han tiltraadte 1237. Samtidig ægtede han i Henhold
til tidligere Aftale mellem Fædrene Grev Adolf af
Holstens Datter Mechtild. Da Greven kort efter gik i
Kloster, var han i en Del Aar sine umyndige Svogres
Formynder. Ved Faderens Død 1241 blev han Ejer af en
stor Del af Kongeslægtens Arvegods, deriblandt alt,
hvad der laa i Hertugdømmet, samt Stæderne Svendborg,
Faaborg, Skjelskør og Rudkjøbing. De meget blandede
Ejendomsforhold medførte snart mindre Sammenstød
mellem ham og Kongen; men til aaben Fejde kom det
først, da Erik 1246 havde brudt med den mægtige
Hvideslægt og kort efter ogsaa inddrog Svendborg
som formentlig Krongods. I Aarene 1247-48 kæmpedes
der nu med skiftende Held i Nørrejylland, Fyn og
Sønderjylland, indtil det lykkedes Søsteren Sophie
af Brandenborg at mægle Fred mellem Brødrene. Da
derpaa i Sommeren 1250 Kongens Mand Henrik Æmeltorp
i Rensborg blev angreben af de holstenske Grever,
gjæstede Kong Erik paa Vejen til hans Undsætning sin
Broder i Slesvig, men blev her svigagtig tagen til
Fange; A.’s Mænd Tyge Bost og Lage Gudmundsen lode ham
dræbe og sænke i Slien (10. Avg.). Efter at A. ved
Tyltered havde fralagt sig al Del i Drabet, toges
han til Konge og kronedes i Roskilde (1. Nov. 1250).

Som Konge viste A. megen Klogskab og Maadehold,
ligesom han i det hele synes at have været den mest
begavede af Kong Valdemars efterladte Sønner. Han
søgte at ophjælpe Stæderne og fremme Forbindelserne
med Udlandet, og ved kloge Indrømmelser bragte han
den indre Ufred til Hvile. Men inden de nye Forhold
kunde faa Tid til at fæstne sig, bortreves han,
33 Aar gammel, ved en voldsom Død, i Kampen mod de
oprørske Friser, 29. Juni 1252. Hans hæderløse Død
og hans Efterfølgers Interesse af at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/1/0051.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free