- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
81

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Absalon, 1128-1201, Ærkebiskop - Adelbjørn, -1135, Biskop - Adeler, Christian Lente Baron, 1784-1844, Amtmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han ellers ejede, fordelte han til Venner og Frænder
og til alle dem, som havde staaet ham nær i de
forskjelligste Stillinger.

A. jordfæstedes i Ærkebispeskrud, med Ring og Stav,
foran Alteret i Sorø Klosterkirke; en Blyplade med
Indskrift nedlagdes i Graven med ham. Omkring ham
hvile hans Slægtninge, og i senere Tider har hans
Frænde i den historiske Gjerning, Valdemar Atterdag,
fundet sin Grav i den samme Kirke.

Saxonis Gesta Danorum.
H. F. J. Estrup, Absalon som Helt, Statsmand og Biskop, 1826.

A. D. Jørgensen.

Adelbjørn, —1135, Biskop. Adelbjørn, eller med en tysk
Navneform Adelbert (Alber eller Albert), tiltraadte
som Biskop i Slesvig efter Gunner, som det synes i et
af de nærmeste Aar efter 1121. I Slaget ved Fodvig i
Skaane, i hvilket han deltog tillige med Rigets andre
Biskopper paa Kong Niels’ Side, blev han farlig saaret
(4. Juni 1134). Da Kongen kort efter tyede til hans
Bispestad, men her fandt sin Død paa aaben Gade i Kamp
med Bymændene (25. Juni), synes A. at være bleven
beskyldt for Forræderi mod ham. Han døde halvandet
Aar efter som Følge af sine Saar.

A. D. Jørgensen, Den nord. Kirkes Grundlæggelse, Tillæg S. 88.

A. D. Jørgensen.

Adeler, Christian Lente Baron, 1784—1844, Amtmand. Han
fødtes 29. Nov. 1784 paa Hovedgaarden Lundbæk ved
Nibe og var en Søn af Kammerherre Conrad Vilhelm
Baron A. til Dragsholm (d. 1785) og Cæcilie Dorothea
f. Mohrsen, Juel-Rysenstens Enke (d. 1789). Han blev
Student 1799, juridisk Kandidat 1801, Kammerjunker
1802, Sekondlieutenant i Dragonerne 1803, Ritmester
1810, Kammerherre 1815, Lensfriherre 1816, Dr. Juris
1817, Amtmand over Flensborg Amt 1820, Amtmand over
Travendal m. fl. Amter 1829, fradømt sit Embede 1843
af Overappellationsretten «paa Grund af Misbrug af
sin Embedsmyndighed, paa Grund af Ulydighed mod
Overrettens Befalinger og formedelst Usandheder,
indeholdte i hans Embedsberetninger, saa vel som
paa Grund af de i hans Defensionsindlæg indeholdte
Invektiver mod den holstenske Overret». Han døde
i Stuttgart 7. Marts 1844. 23. Marts 1823 var han
bleven gift med Charlotte Marie Louise v. Warnstedt
(f. 1787). Han har skrevet et Par smaa Afhandlinger.

Erslew, Forf. Lex.
Lassen, Norske Stamtavler I, 55 f.

G. Kringelbach.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0099.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free