- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
106

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adler, Johan Gunder, 1784-1852, Kabinetssekretær - Adler, Peter Christian, 1796-1851, Skolemand og historisk Forfatter - Adolf (I), Hertug af Sønderjylland, 1401-59

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

A. udnævntes 1839 til Medlem af det kgl. Theaters
Direktion, hvilken Stilling han beklædte
i 10 Aar. Efter at Prins Christian havde
besteget Tronen som Kong Christian VIII, blev
A. Kabinetssekretær og Chef for det af Kongen
1840 oprettede Statssekretariat for Naadessager,
under hvilket alle Anliggender vedkommende
Gratialvæsenet henlagdes. Da dette Departement
ophævedes efter Forfatningsforandringen 1849,
afskedigedes A. 23. Dec. s. A. A. udnævntes 1840 til
Gehejmeetatsraad, 1848 til Gehejmekonferensraad. Han
dekoreredes 1843 med Danebrogsordenens Storkors
og var Aaret før ble ven hædret med Æreslegionens
Kommandørkors. Han døde paa en Baderejse 26. Maj 1852
i Hof i det nordlige Bajern. Han var gift med Anna
Maria Høyer, der var født 1786 i Kjøbenhavn og var
Datter af Provst Chr. Fr. H.

Erslew, Forf. Lex.
Dansk Maanedsskrift 1861, II.
Hist. Tidsskr. 3. R. VI.
Y. Nielsen, Norges Historie i 1814 I.

A. Thorsøe.

Adler, Peter Christian, 1796-1851, Skolemand og historisk Forfatter,
en Broder til Joh. Gunder
A. (se ovfr.), var født 6. Okt. 1796 i Kjøbenhavn
og blev Student 1816. 1827 ansattes han som Adjunkt
ved Ribe Kathedralskole og forblev i denne Stilling
til sin Død. Hans Hovedfag ved Skolen vare Historie
og Geografi, i hvilke han besad gode Kundskaber. Fra
1834 optraadte han ogsaa som historisk Forfatter
og skrev i Skolens Indbydelsesskrifter en Række af
Afhandlinger vedkommende Ribe Bys Historie. I 1838-39
redigerede han «Histor.-statist. Maanedsskrift for
Ribe Stift», som udkom i 1 1/2 Aar. Han var en Mand, som
havde mange Interesser og deriblandt med Held dyrkede
Skuespilkunsten. Ogsaa for Politiken interesserede
han sig i mere demokratisk Retning. 1849 valgtes han
til Landstingsmand for 11. Landstingskreds, men døde
allerede 10. April 1851. 1830 var han bleven gift
med Anna Ussing, en Datter af Hospitalsforstander
N. U. i Ribe. Hun var adskillige Aar ældre end han,
men overlevede ham i mange Aar og døde i en meget
høj Alder.

Erslew, Forf. Lex.

J. Kinch.

Adolf (I), Hertug af Sønderjylland, 1401-59, var
næstældste Søn af den holstenske Greve Gerhard,
som ved Forleningen i Nyborg 1386 var bleven dansk
Hertug af Sønderjylland, og hans Hustru Elisabeth, en
Datter af Hertug Magnus af Brunsvig. Han var ved sin
Faders Fald i Ditmarsken 1404 kun 3 Aar gammel. Tidlig
sporedes hos ham Slægtens dybe Had til Danmark. Da

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0124.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free