Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ahlefeldt-Dehn, Carl Frederik Ulrik, 1750-1829, Amtmand - Ahlefeldt-Laurwigen, Elias Carl Frederik Greve, 1816-64, Officer - Ahlefeldt-Laurwigen, Elise Davidia Margarethe Grevinde, 1788-1855
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Besiddelse af Stamhuset Ludwigsburg, og 1783 fik han
Tilladelse til at kaldes Ahlefeldt-Dehn og føre
Familiernes forenede Vaaben. Han døde 3. Marts 1829.
Castenskiold, Suppl. til Adelslex. S. 6.
P. Brock.
Ahlefeldt-Laurwigen, Elias Carl Frederik Greve,
1816-64, Officer, er født 9. Avg. 1816 (døbt i
Frederiksberg Kirke) og var en Søn af Kammerherre,
Oberstlieutenant Carl Christian Greve A. (f. 1770) og
dennes første Hustru Julie Christine f. Madstedt. Han
indtraadte 1831 i Hæren som Volontør, blev Kadet
1836 og i 1839 Sekondlieutenant i Prins Christian
Frederiks Regiment. I 1847 blev han Premierlieutenant
og deltog ved 16. Bataillon med Hæder i den første
slesvigske Krig. 1850 udnævntes han til Kapitajn
og gjorde Tjeneste ved 14., 17. og 11. Bataillon. I
1860 ægtede han Jacobine Dorothea Petersen. I 1864
rykkede han i Felten som Kompagnichef ved 11. Regiment
og udmærkede sig under Kampen ved Selk 3. Febr. (se
«Vort Forsvar» Nr. 142 A). Derefter deltog han
i Kampen ved Sankelmark 6. Febr. og blev i Marts
Bataillonschef ved 9. Regiment. Som saadan deltog
han under Oberst Scharifenberg i 8. Brigades berømte
Angreb paa Dybbølbjærg 18. April, saaledes at han
fremhævedes i Rapporten, men fandt tillige Heltedøden.
P. N. Nieuwenhuis.
Ahlefeldt-Laurwigen, Elise Davidia Margarethe Grevinde,
1788-1855, Datter af ndfr. nævnte
Grev Frederik A.-L., født paa Tranekjær Slot
17. Nov. 1788. Hendes Moder, som var af tysk
Familie, blev allerede i hendes Barndom skilt fra
sin Gemal, og derved kom hun til at føre en underlig
adsplittet Tilværelse, snart hos Moderen i dennes
ensomme, bedrøvelige Hjem, snart i de glimrende
Sale paa Tranekjær. Hun havde et stærkt Hang
til det poetiske og romantiske, var let henrevet
til glødende Begejstring og manglede Evnen til
rolig og kritisk at vurdere Forhold og Personer;
samtidig var hun en yndefuld og fornem Skikkelse,
da hun i en ung Alder indtraadte i Verden som den
rige Arving. Uden Tvivl i Følge Moderens Paavirkning,
hvem hun havde forgudet, følte hun sig aldeles tysk i
Sind og Tanke, og da hun ved et Badested i Tyskland
(1808) traf den senere saa bekjendte Friskarefører
Adolf v. Lützow («Lützows wilde Jagd»), overførte
hun sin Begejstring for Tysklands nationale Sag paa
dennes kjække Forkæmper og ægtede ham i 1810 til
Trods for sin Faders Modstand. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
