- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
172

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - de Albertin, Peter, o. 1708-79, Amtmand - Albertsen, Albert, 1767-1803, Litterat - Albertsen, Hans, 1525-69, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lundenæs og Bøvling Amter, 1751 Etatsraad, 1773
afskediget som Amtmand med 400 Rdl. i Pension,
og han døde 19. April 1779, Han blev 21. Maj 1751
gift med Cathrine Christine Folsach (f. 1726 d.
25. Febr. 1812), en Datter af Etatsraad Hans F. og
Anna Elisabeth f. Gyberg. Han ejede Gaarden Slumstrup
ved Ringkjøbing. I sin Stilling som Amtmand gjorde
han sig i høj Grad afholdt af Almuen paa Grund af
sin venlige og fortrolige Holdning lige over for den,
og fordi han med Iver og Ufortrødenhed arbejdede paa
at forbedre Hovbøndernes fortrykte Kaar. G. L. Baden
fortæller i sin «Frederik V’s Aarbog» (S. 49 f.),
at han var bleven afskediget, fordi han i et Selskab,
da en Herre fra Rentekammeret spurgte ham, hvad man
i hans Amt sagde om Hoveriforordningen af 1773
havde svaret: «Bønderne synge denne Forordning
med Melodi som Salmen: Nu hviler Mark og Enge.»
Fortællingen kan være betegnende nok, men korrekt
er den ikke, thi A. blev afskediget T. Febr. 1773 i
Følge Arveprins Frederiks Ønske, uden at Rentekammeret
havde indstillet ham dertil, medens Hoveriforordningen
først udkom 12. Avg. 1773.

Leth og Wad, Dimitterede fra Herlufsholm S. 91 f.

G. Kringelbach.

Albertsen, Albert, 1767-1803, Litterat,
blev født i Kjøbenhavn 20. Jan. 1767. Hans Fader var
Politisekretær. Efter at være dimitteret fra Slagelse
Skole i sit 22. Aar studerede han Lovkyndighed og
fik Ansættelse som Fuldmægtig hos sin yngre Ven,
den bekjendte Forfatter, daværende Prokurator Jens
Kragh Høst, senere hos Prokurator Peter Bugge,
indtil han 1794 efter tilendebragt Examen selv fik
Bestalling som Prokurator ved Hof- og Stadsretten.
3 Aar efter blev han Avditør ved Dragonregimentet i
Odense, men døde der allerede 5. April 1803 efter
langvarige Lidelser og efterladende som Enke Elisabeth
Frederikke Marie f. Bentzen. Han var sin Tids Barn,
ivrig Frihedsven og Præstehader. Som Oversætter og
som Medarbejder i Tidsskrifter udfoldede han en
betydelig Virksomhed (s. Nyerup, Lit. Lex.); men
hans Rimerier i Oplysningstidens Smag og fattige,
prosaiske Artikler savne alt Værd.

A. Jantzen.

Albertsen, Hans, 1525-69, Biskop,
var født i Kjøbenhavn 1525 og kom i en ung Alder til
Universitetet, hvor han 1544 tog den filosofiske
Bakkalavrgrad og 1546 Magistergraden. Uden forud at
have studeret udenlands blev han kun lidt over 20 Aar
gammel Professor i Græsk ved Kjøbenhavns Universitet,
senere (1554) i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0190.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free