Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alfsen, Peder, -1663, Læge og Jurist - Alfson, Adolf Nicolaus, o. 1708-79, østerrigsk General - Algreen, Peder Kjellerup, 1807-77, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kobberværk. Han døde i en høj Alder 3. Maj
1663. Var gift med Anne, Datter af M. Jacob Jacobsen
Wolf, Lektor i Odense. Deres Søn Iver er omtalt
ovfr. S. 114. En Del Tegninger af norske Mindesmærker
fra Oldtiden haves fra P. A.s Haand.
Personalhist. Tidsskr. V, 235 f.
Y. Nielsen, Biskop Jens Nielsens Visitatsbøger og Rejseoptegnelser S. LXXI ff.
H. F. Rørdam.
Alfson, Adolf Nicolaus, o. 1708—79, østerrigsk
General, blev født af fattige Forældre i Norge. Efter
at være bleven Student gjorde i flere Aar Tjeneste ved
Artilleriet i Norge, inden han 1733 drog udenlands
og gik i fremmed Krigstjeneste og blev
1754 ansat i den østerrigske, Hær som Officer i
Artilleriet. Han deltog som saadan i Syvaarskrigen og
udmærkede sig især ved Forsvaret af Olmütz 1758, hvor
han ledede Artilleriet, i hvilken Anledning han blev
udnævnt til Oberst og fik Maria Theresiaordenen. Han
blev Generalmajor 1763 og Chef for Artilleriet i
Olmütz. Senere blev han Distriktschef i Mähren og
1777 ophøjet i den friherrelige Stand. Efter at
have faaet sin Afsked med Pension 1778 døde han
16. Dec. 1779. Han var gift og efterlod sig en
Datter.
Anker, Biogr. Data om Generalspersoner S. 289 f.
P. F. Rist.
Algreen, Peder Kjellerup, 1807—77, Præst, født i
Nykjøbing p. M. 1807 (døbt 19. Jan.). Faderen Skomager
Peter Jensen A., Moderen Anne Kirstine Nielsdatter. I
Aaret 1826 blev A. Seminarist fra Snedsted Seminarium,
hvor han samme Aar ansattes som Lærer i Dansk,
Fædrelandshistorie og Mathematik. Her kom han i
Berøring med Provst J. C. Sørensen i Sønderhaa,
der øvede en betydelig Indflydelse paa ham, og da
P. G. Brammer, der blev Seminarieforstander 1830,
havde begyndt at holde Bibellæsninger ved Seminariet,
holdt A. ogsaa smaa opbyggelige Forsamlinger paa
sit Værelse for enkelte Seminarister, deriblandt
C. Kold. Han kom efterhaanden i Forbindelse med
Lederne for de opvakte Lægfolk, R. Sørensen,
J. C. Lindberg, P. Larsen Skræppenborg o. fl., og
da Thisted Avis klagede over de Forsamlinger, hvori
han havde deltaget, blev han efter Kancelliets Ordre
opsagt som Lærer paa Seminariet. Han flyttede da 1838
til Provst Sørensen, nu i Solbjærg paa Mors, og var
hans Huslærer. Fra nu af deltog han med endnu større
Iver i de den Gang hyppige Forsamlinger og blev 1840
to Gange mulkteret for denne Sags Skyld, dog uden at
han kom til at erlægge Mulkterne. I Aaret 1844 drog
han med Provst Sørensens Sønner til Kjøbenhavn for
at studere Theologi; han blev Student 1845 og tog
Philosophicum det næste Aar. Mere og mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>