Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amsfortius, Franciscus Marcellus, -1559-, Musiker - Amthor, Christoff Heinrich, o. 1678-1721, Historiograf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Amsfortius, Franciscus Marcellus, –1559–, Musiker,
stammede uden Tvivl fra Amersfoort i Holland og nævnes
første Gang i 1557 som Sangmester ved Christian III’s
Hof. Han forestod det kongelige Kantori og havde at
sørge for Sangerdrengenes Underhold og Oplæring. Efter
Tronskiftet 1559 vedblev han at staa i Spidsen
for Kantoriet, til hvis Forbedring der i hans Tid
blev truffet flere nyttige Foranstaltninger. 1563
belønnedes han med et Kanonikat i Roskilde. Ved
Hofmusikens Omordning efter Tilendebringelsen af
den nordiske Syvaarskrig gik Kapellets øverste
Ledelse over til Arnold de Fine, der 5. Juni 1571
blev udnævnt til Sangmester. Om Franciscus Marcellus
herefter forlod Danmark eller er død her i Landet,
er ubekjendt.
V. C. Ravn.
Amthor, Christoff Heinrich, o. 1678-1721,
Historiograf, Søn af den grevelig Stolbergske
Kansler Joachim Huldrich A., var født i Stolberg (i
Thüringen) ved Aar 1678. Han kom som Dreng i Huset
hos sin Farbroder Ehrenfried Amthor, dansk Etatsraad
og Over-Krigs- og Land-Kommissær i Hertugdømmerne, der
levede i barnløst Ægteskab med sin Hustru Anna Sabine
f. Claudi. De boede i den kongelige Del af Holsten,
først i Glückstadt, senere i Rensborg. I Aaret 1694
dimitteredes han til Universitetet i Kiel, hvorefter
han gik til andre tyske Højskoler. Han lagde sig efter
Lovkyndighed, Statsvidenskab og Historie og blev en
Discipel af Thomasius, hvis Iver for den nationale
Ret og Modersmaalet han tilegnede sig. Ligeledes
optraadte han som Digter i Tidens legende, dels fade,
dels svulstige Maner.
Allerede i Aaret 1702 blev han Enkemand; hans første
Hustru var Anna Gørritzen. Aaret efter, i sit 26. Aar,
ansattes han som ordentlig Professor i Statsvidenskab
og Privatret i Kiel, hvor han ægtede en Datter
af den ældste Professor i Fakultetet, Prokansler
og Justitsraad Nicolaus Martini. Som Professor
optraadte han med megen Iver for den nye Tids Ideer;
han brugte endog Modersmaalet ved enkelte af sine
Forelæsninger og udgav Skrifter i det. Han søgte at
fremkalde et alvorligt Selvarbejde hos de studerende,
større videnskabelig Sans og jævnlig Indøvelse af
det lærte. 1712 blev han Professor i national (den
slesvigske og holstenske) Ret, som han særlig havde
dyrket. I de samme Aar skrev han i eget og andres
Navn en stor Mængde Lejlighedsdigte og Festsange.
Men imidlertid droges han ind i de samtidige politiske
Begivenheder. Som opdragen af en kongelig Embedsmand
fulgte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
