- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
272

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anker, Bernt, 1746-1805, Kammerherre, Konferensraad, Handelsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tolddirektør i Akershus Stift i 9 Aar er væsentlig
at henføre til hans velgjørende Virksomhed.

A. optraadte imidlertid lige over for Litteraturen
ikke alene som Mæcenas; han er ogsaa selv Forfatter
af et ikke lidet Antal Skrifter: Afhandlinger,
Taler, Gravskrifter, Dramaer, Digte osv., ganske
vist af meget forskjelligt, til Dels endog af
lidet Værd, men dog altid røbende den dannede og
intelligente Mand. Forfatterskabet er selvfølgelig
ikke synderlig originalt, men, dannet efter gode,
især franske, Mønstre, lykkes det ham oftere at
præstere Arbejder, der i alle Fald delvis have
et ægte rhetorisk Sving, om han end pludselig kan
dale derfra til det trivielle. Samtiden er enig om,
at han var en fortræffelig Deklamator, og derfor
var han ogsaa en heldig Aktør i mange af de Roller,
hvori han optraadte baade paa det dramatiske Selskabs
Theater i Christiania, for hvilket han var en af de
væsentligste Grundlæggere og Støtter, og paa sit
eget private Theater paa Mosse Jærnværk, hvor han
et Par Gange aarlig samlede en udvalgt Kreds omkring
sig. Udgivelsen af sit litterære Efterladenskab havde
han i sit Testamente overdraget til den bekjendte
Forfatter Christen Pram, som derfor oppebar 5000
Rdl. Paa Grund af forskjellige Omstændigheder –
Uenighed mellem Pram og Administrationen, de trykkede
Tider, Rigernes Adskillelse i 1814, Prams Ansættelse
i Vestindien og Død sammesteds – blev der intet
af den hele Plan, og A.s Forfatterskab henligger
derfor endnu, for største Delen utrykt, blandt Prams
Papirer i Universitetsbibliotheket i Kjøbenhavn. Han
var Medlem af Videnskabsselskaberne i Throndhjem,
Stockholm og London.

A. var gift siden 1773 med en fortræffelig Dame,
Matthia Collett (f. i Christiania 28. Maj 1737,
d. sammesteds 21. Juli 1801), siden 1768 Enke efter
Morten Pedersen Leuch, Handelsmand i Christiania
og Ejer af Bogstad, til hvis Bryllup i 1758
Chr. Br. Tullin skrev sit berømte Digt «Majdagen». Hun
var en Datter af den i 1740 afdøde Kjøbmand Peter
Collett af engelsk Herkomst og tilhørende Christiania
Handelspatriciat. Hendes Bisættelse gav Anledning
til en storartet Sørgefest i Christiania. I flere Aar
forblev A. ugift, men tænkte dog i 1804 atter paa at
indgaa Ægteskab og friede endog, skjønt uden Held,
til den unge, rige og smukke Louise Pløen, siden Fru
de Thygeson. Kort før sin Død blev han imidlertid
forlovet i Kjøbenhavn med Frk. Christiane Georgine
Louise Falbe, senere Baronesse Selby, hvem han derfor
testamenterede en betydelig Sum Penge.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0290.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free