- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
289

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anna Sophie, Kurfyrstinde af Sachsen, 1647-1717 - Anna Sophie, 1693-1743, Dronning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Brevvexling, ogsaa om politiske Anliggender.
Hun døde 1. Juli 1717 efter at have været Enke
siden 1691.

Danske Saml. 2. R. II, 144 ff.

J. A. Fridericia.

Anna Sophie, 1693-1743, Dronning. Hun indtager
blandt Danmark-Norges Dronninger en særegen Plads
som den eneste, der ikke har været af fyrstelig Æt;
men uheldigvis knytter der sig ikke noget tiltalende
Minde til hendes Ophøjelses Historie. Hun var født
16. April 1693 og var den yngste Datter af Grev Conrad
Reventlow, død som Storkansler 1708, og Sophie Amalie
Hahn, en Datter af den fra Christian V’s Historie
bekjendte Overjægermester Vincents H. Medens hendes
ældste Halvsøster, Christine Sophie, Stammoder baade til
Greverne Frijs-Frijsenborg og Holstein-Holsteinborg,
ved Skjønhed og selskabelige Talenter naaede at indtage
den ypperste Plads iblandt den Tids Adelsdamer her hjemme,
fængslede hun selv, 18 Aar gammel, den letfængelige
Frederik IV’s Hjærte, da denne 1711 første Gang saa
hende ved en Maskerade i Kolding. Det var forgjæves,
at hendes karakterstærke og fortræffelige Moder
søgte at holde hende fjærnet fra Kongen. Uagtet
dennes Dronning, Louise af Meklenborg, endnu levede,
vandt han let den livsglade og forfængelige Pige,
og han bortførte hende 26. Juni 1712 fra Moderens
Gaard Clausholm i Jylland. De Samvittighedsskrupler,
hun havde ved at blive hans Elskerinde, og som han
maaske ogsaa selv havde ved at tage sig en Mætresse,
døvede han ved at lade sig vie til hende ved venstre
Haand, uagtet Dronning Louise endnu levede. En
tidligere Konrektor i Flensborg, Clausen, var villig
til at forrette denne Vielse, der unægtelig ikke
var noget enestaaende i Danmark-Norges Historie,
for saa vidt Frederik IV allerede 1703 havde ladet
sig vie paa den Maade til Frøken Viereck, dér var
Datter af en herværende preussisk Statsafsending og
var død det følgende Aar; men Forargelsen blev ikke
mindre ved at være en Gjentagelse. Med den enevældige
Konges Bevidsthed om, at han stod over Loven, brød
Frederik IV sig saa lidt om, at han og A. S. herved
gjorde sig skyldige i en Forbrydelse, hvorfor Loven
satte Dødsstraf, at han lod det hele Forhold træde
frem i stor Offentlighed. A. S. fik en anselig og
smuk Bolig tæt ved Slottet i Kjøbenhavn, og medens
Dronningen maatte græmme sig i Stilhed, blev hun
Midtpunktet for det selskabelige Liv, der var Kongens
bedste Adspredelse. Han smykkede hende med Titel af
Fyrstinde af Slesvig; foruden hvad hun modtog af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0307.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free