Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arvidsen, Bent, 1500-83, Rektor og Kannik - Asbjørn, -1086, Jarl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Undervisning. Fra o. 1531 var han tillige Kannik, og 1537
indkaldtes han som en af Repræsentanterne for Lunds
Kapitel til Forhandling om Kirkeordinansen. Med flere
andre af Kapitlets katholsksindede Medlemmer mødte
han 1544 i Kjøbenhavn til en theologisk Drøftelse
af Divergenspunkterne mellem den gamle og den
nye Lære. Han udfoldede ved denne Lejlighed megen
Lærdom i Kirkefædrene, men maatte dog til sidst
give efter. Indtil sin Død 28. Okt. 1583 stod han
som Medlem af Lunds Kapitel, til hvilket han kort
før sin Bortgang skjænkede sin betydelige Bogsamling
(Bibliotheca Benedictina).
Rørdam, Hist. Kildeskr. 2. R. II, 232. 251. 276.
Rietz, Skånska Skolväs. Hist. S. 244 f.
Rørdam, Kl. Lyskander S. 196 f.
H. F. Rørdam.
Asbjørn, –1086, Jarl. A. var en Søn af Knud den
stores Søster Estrid og Ulf Jarl. Uagtet det danske
Herredømme over England var ophørt ved Hardeknuds
Død (1042), vedblev A. at opholde sig i dette Rige,
indtil Kong Edvard Bekjenderen forjog ham tillige
med mange andre danske. A. blev Jarl i Danmark, og
da hans Broder Kong Svend tænkte paa at vinde England
tilbage, som Vilhelm Erobreren nylig havde underlagt
sig (1066), blev A. sat til Anfører for Togtet sammen
med Svends Sønner Harald og Knud. Den vel udrustede
Flaade søgte i Avg. 1069 først at angribe Dover,
derefter Sandwich og Norwich, men overalt uden Held;
først da den i Sept. s. A. kom til Humber, vandt
den fastere Fod ved stærk Tilslutning af den danske
Befolkning i Yorkshire og Østangel. York erobredes,
men da Kong Vilhelm nærmede sig med sit Rytteri, trak
de danske sig tilbage til Humberflodens brede Udløb,
paa hvis nordlige og sydlige Side de afvexlende fandt
Tilhold, naar Kongens Tropper nærmede sig. Vilhelm
greb da til det voldsomme Middel at lægge Yorkshire
og Northumberland fuldkommen øde, hvorved Ophold
i disse Egne og Bistand fra Befolkningen gjordes
umulige. Imidlertid havde Vilhelm at kæmpe med indre
Uroligheder og fandt det nødvendigt at kjøbe de danske
bort. A. tog mod hans Guld, men tingede sig Ret til
at plyndre ved Kysten indtil Foraaret. Ved St. Hans
Dags Tid 1070 vendte Flaaden hjem. Men Kong Svend var
misfornøjet med Udfaldet og forviste A. Senere kom han
tilbage, og ved Kongevalget efter Svend Estridsens Død
understøttede han Harald Hejn, der havde hans Datter
til Ægte. Under Urolighederne paa Knud den helliges
Tid stod A. paa de misfornøjedes Side og deltog i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
