Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Asser, -1137, Ærkebiskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
7. Jan. 1131 forefaldt Mordet i Haraldsted Skov,
for en lang Tid var det nu forbi med Roligheden i
Landet, og ogsaa A. skulde, saa gammel han var –
han var den Gang i Halvfjerdserne –, faa sin Del af
Ufreden. Strax ved den første Opbrusning i Anledning
af Mordet paa Knud Lavard, og da Almuen samlede sig
paa Ringsted Landsting for at faa Straf over Magnus
og hans medskyldige, havde Kong Niels søgt Raad hos
A. – det var ikke første Gang, faar man en Formodning
om – og var i den Hensigt at stille Folket tilfreds
draget til Ringsted. Her lykkedes det imidlertid kun
ved den af alle højt ansete A.s Bestræbelser at faa
Ophidselsen saa vidt dæmpet, at Kongen kunde komme
til Orde, hvorefter han med Ed maatte love, at hans
Søn skulde forlade Landet. Forbitrelsen brød dog
løs paa ny, efter at den svage Konge havde ladet sig
overtale til at kalde Magnus tilbage. Sjællænderne
og Skaaningerne valgte nu Erik, Knud Lavards Broder,
til Konge, dog havde denne i den følgende Tids Kampe
kun ringe Held og maatte i Foraaret 1133 søge Tilflugt
i Norge. Paa A. kunde Kongens Tilsidesættelse af sit
besvorne Løfte og Skaaningernes Valg af Erik ikke
blive uden Virkning, endnu stod han vedblivende paa
Niels’ Side, men Grunden var lagt til det Omslag,
der senere foregik med ham. I Jan. 1133 havde han
efter Opfordring af sin nye Domprovst Eskil, en Søn
af hans Broder Christiern, udstedt et Brev om sin Gave
til Kirken, der næsten lyder som et Testament, da han
hen paa Sommeren overraskedes ved at modtage en Bulle
fra Paven, hvori han tiltaltes som «Biskop», og hvori
det efter en Bebrejdelse, fordi han tidligere pavelige
Breve og Sendebud til Trods havde forsømt at lade høre
fra sig ved Pavestolen, alvorlig paalagdes ham igjen
at give sig under Ærkebispen af Bremen og lyde ham
som sin Metropolit i alt. Hvad enten nu A. har fundet
Forholdene mere truende end 10 Aar tidligere, eller
han er bleven paavirket af sin energiske Domprovst,
ved nuværende Lejlighed vilde han ikke forholde sig
tavs og uvirksom. Den tyskfødte Lundekannik Herman
blev snarest mulig sendt til Rom, og det lykkedes ham
at oplyse Paven om Sagens rette Sammenhæng. Imidlertid
var Erik efter at have forladt Norge ved Juletid 1133
kommen til Skaane, hvis Indvaanere strax havde samlet
sig om ham. A. kunde nu ikke undgaa at træffe et Valg,
det gjaldt Niels eller Erik. Han tog Eriks Parti,
og da denne med sine Skaaninger rykkede ud til den
afgjørende Kamp ved Fodevig (4. Juni 1134), fulgte
han med og opmuntrede før Slagets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
