- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
378

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - August Frederik, Biskop af Lybek, 1646-1705 - August Philip, Hertug af Sønderborg-Beck, 1612-75

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

denne anordnet i sit Testamente; men ikke des mindre
beholdt han den med Kapitlets Samtykke ud over dette
Tidspunkt (1659), indtil Broderens fyldte 20. Aar
(1666).

Lybek Bispedømme bestod af Staden Eutin med det
nærmeste Opland og et noget mindre Distrikt i
Nærheden af Stiftsstaden. Hertil var der i Faderens
Testamente tilsikret A. F. en aarlig Indtægt af 8000
Rdl. af Gottorp. Han indrettede nu sin Hofstat i
Eutin og ægtede 1686 Christine, Datter af Hertug
August af Sachsen-Halle, f. 1656 d. 1698. Hans
Liv henrandt stille under disse smaa Omgivelser
paa det venlige Slot i en af Holstens skjønneste
Egne og i Bispegaarden i den gamle Hansestad. De
politiske Begivenheder, som gjentagne Gange førte
til voldsomme Sammenstød mellem de to Hertuger i
Holsten, Kongen af Danmark og Gottorperne, gik saa
godt som sporløst forbi hans lille Land, der i det
sidste Aarhundrede var blevet fuldstændig adskilt fra
Hertugdømmet. Striden om Koadjutorvalget foruroligede
ham vel en Del, da han stod ivrig paa sin Slægts Side,
men den kom dog først ret til Udbrud efter hans Død,
da de to Prætendenter Christian August af Gottorp
og Carl af Danmark stode over for hinanden. A. F.,
der i adskillige Aar havde haft en svag Helbred, døde
pludselig Natten til 2. Okt. 1705, efter at han Dagen
før havde paadraget sig en Forkølelse paa Jagten paa
Femern. Hans Ægteskab havde været barnløst. Samme Dag,
som han døde, tog Christian August Slottet Eutin
og Dagen efter Bispegaarden og Domkirken i Lybek
i Besiddelse, og det lykkedes ham at hævde denne
Besiddelse trods al Modstand. Landet tilhører som
bekjendt endnu hans Efterkommere, Storhertugerne af
Oldenborg.

Staatsbürg. Magazin X, 700 ff.

A. D. Jørgensen.

August Philip, Hertug af Sønderborg-Beck, 1612-75,
Søn af Hertug Alexander af Sønderborg og Dorothea
af Schwarzburg, født 15. Nov. 1612. Han forlod efter
Arveforliget 1633, hvorved der kun tilstedes de yngre
Brødre et aarligt Deputat af 1000 Rdl., Fædrelandet og
gik til Tyskland, hvor han 1645 ægtede Clara, Datter
af Grev Anton af Delmenhorst. Aaret efter erhvervede
han af sin Søster Sophie Cathrine Godset Beck i
Minden, som hun havde faaet i Medgift af sin Broder
Hans Christian. Han levede nu her til sin Død 1675
og opgav efter Sønderborgs Inddragelse under Kronen
ethvert Forhold til sit Fædreland, medens han føjede
Navnet Beck til sin Hertugtitel. Han var 3 Gange

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0396.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free