Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baden, Jacob, 1735-1804, Kritiker, Sprogmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
meget man end kan have at indvende imod dem, maa man
anerkjende Forfatterens ærlige og grundige Arbejde og
tør ogsaa sikkert antage, at han har virket vækkende
paa sine Tilhørere derved. Endelig maa vi nævne
hans Oversættelser af forskjellige antike Forfattere
(Xenofons Cyropædi 1766, Tacitus 1773-97, Qvintilians
10.-11. Bog 1776-77, Horats 1792-93, Svetonius 1802-3
o. fl.); deres filologiske Betydning er dog ikke
stor, og de have mere Interesse som Vidnesbyrd om
det danske Sprogs daværende Tilstand, hvorved det
dog maa bemærkes, at end ikke samtidige fuldt ud
kunde billige deres sproglige Form, men oftere fandt
Udtrykkene tvungne og dunkle, undertiden ogsaa uædle
og platte; vor Tid ville de endnu mindre behage.
M. CL Gertz.
– Som dansk Sprogmand har Jacob Baden udfoldet en
ikke ringe Virksomhed, der vel ikke som Høysgaards
i særlig Grad udmærker sig ved videnskabelig
Selvstændighed, men som dog for sin Tid var af
den største Betydning. I Samtidens «Sprogrensning»
deltog han navnlig med en «Afhandling om Sprogets
Berigelse ved nye Ord og Vendinger», trykt som Tillæg
til hans «Forsøg til en Oversættelse af Tacitus»
(1766), samt med nogle helsingørske Skoleprogrammer,
senere samlede under Titel «Symbola ad augendas lingvæ
vernaculæ copias e Saxonis Grammatici interpretatione
Vellejana» (1780), i hvilket sidste Skrift han
særlig henviser Skriftsproget til at hente ny Styrke
fra det rige Væld, som flyder saa vel i daglig Tale
i By og paa Land som i den ældre danske Litteratur
før Holberg. Hans Bestræbelser for Sprogets Renhed
og Berigelse, der paa forskjellig Maade vise sig i
hele hans litterære Virksomhed, have vel ikke været
uden Betydning, men hans Hovedbedrift som dansk
Sprogmand er dog de Forelæsninger over Modersmaalets
Grammatik, som han i Aarene 1782 og 1783 uden for sin
Embedsgjerning for første Gang holdt ved Kjøbenhavns
Universitet, og som noget omarbejdede foreligge
i hans «Forelæsninger over det danske Sprog eller
ræsonneret dansk Grammatik» (1785). Dette Skrift
er for en meget væsentlig Del bygget paa ældre
Forfatteres, navnlig Peder Syvs og Høysgaards,
Arbejder, og for en Nutidslæser med sproghistorisk
Kundskab ville dets store Mangler være lette nok at
se. Da det fremkom derimod, var dets Indhold baade
nyt og et stort Fremskridt, thi den Mur af Kunstord,
hvormed Høysgaard havde omgivet sig, var her brudt
og en væsentlig Del af hans og tidligere Forfatteres
Iagttagelser fremstillede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
