- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
416

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bager, Oluf Nielsen, 1521-1602, Handelsmand - Bagge, jvfr. Bache - Bagge, Oluf Olufsen, 1780-1836, Kobberstikker - Bagge, Ove Georg Frederik, 1776-1838, Danselærer og Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

finde Pleje hos dem ved at indbilde dem, at han i
en tung Kiste endnu gjemte en rig Skat, der skulde
tilfalde den af dem, der var bedst imod ham. Efter
hans Død aabnedes Kisten, men den indeholdt kun
Flintestene samt en Seddel med Ordene: «Den,
der gi’er, til han tigger, – skal slaas, til han
ligger». – At O. B. ikke har mødt megen Kjærlighed
som gammel, kunde mulig bekræftes ved, at ingen har
gjort sig den Ulejlighed at lade paa hans Gravsten
indhugge den manglende Dødsdag.

Engelstoft, Odense Byes Hist.
Vedel Simonsen, Bidrag til Odense Byes Hist. III, 72 ff.
Hanck, Kong Frederik II og Oluf Bager, Odense Skoleprogram 1837.
(I øvrigt omtales to Ligstene, jvfr. Vedel Simonsen, Odense Bys
Hist. III, 134 fv hvoraf den ene har Dødsdagen indhugget,
medens denne mangler paa den anden).

Troels Lund.


Bagge, jvfr. Bache.


Bagge, Oluf Olufsen, 1780-1836, Kobberstikker, født
i Kjøbenhavn 22. Dec. 1780, en Søn af Svend Olufsen
B., Arkivar ved General-Kommissariatets Arkiv, blev
Student fra Kolding Skole 1800, tog anden Examen og
lagde sig derpaa efter Kobberstikkerkunsten, navnlig
i Udlandet 1821-24. Hans Hovedvirksomhed omfatter
en Række Blade til «Flora Danica». Desuden nævnes
«Blomstertegninger for Ungdommen» af Camradt jun. og
Stik til nogle af ham selv forfattede Skrifter i
belletristisk Retning. Han var gift med Karen Nielsen
og døde 22. Sept. 1836.

Nyerup, Lit. Lex.
Erslew, Forf. Lex.
Weilbach, Konstnerlex.

Ph. Weilbach.
1776-1838, Danselærer og Forfatter">

Bagge, Ove Georg Frederik, 1776-1838, Danselærer og
Forfatter, født i Kjøbenhavn af fattige Forældre. Som
ungt Menneske blev han Figurant ved det kgl. Theater,
men opgav denne Stilling for at virke som privat
Danselærer rundt omkring i Landet. En Tid lang var
han Boghandler i Randers, men fik 1835 Bevilling til
at give Deklamatorier i Kjøbstæderne og døde paa en
«Kunstrejse» i Rønne 1838. – B., der i et og alt
var Avtodidakt, og som hørte til Datidens, af alle
kjendte, komiske Originaler, har skrevet forskjelligt
– dels originale æsthetiske Arbejder, dels polemiske
Skrifter –, men Hovedinteressen knytter sig for
hans litterære Produktions Vedkommende til de (1836
udg.) «Livsbilleder», der ved den ufrivillige Komik,
hvormed Forfatteren fortæller om sine kunstneriske
Gjenvordigheder, danne et Slags Sidestykke til Reisers
«fyrgterlige» Ildebrandshistorie.

Erslew, Forf. Lex.
J. Davidsen, Fra det gamle Kongens Kjøbenhavn, 1880, S. 263 f.

Sophus Bauditz.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/1/0434.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free